10 skønhedsfejl, du let kan undgå
Vi har alle vores skønhedsrutiner, men er de nu også de rigtige? Få styr på, hvilke beautybrølere mange af os begår – og hvordan du retter op på dem
AfInvesterer du både tid og penge i dyre produkter til hår og hud, blot for at opleve tørhed, urenheder og fedtet hovedbund? Så begår du nok en af de typiske skønhedsfejl, der gør, at du ikke får det optimale ud af dine produkter og beautyrutiner.
Læs med nedenfor, hvor vi lister fejlene og kommer med løsningerne.

Du overfugter din hud
Du smører din hud ind i lækker, fed creme og bruger skønne olier, men din hud er alligevel tør og irriteret. Årsagen er højest sandsynligt, at du overfugter den.
Løsning: I Skandinavien har vi generelt sensitiv hud, og når du overfugter sensitiv hud, vil den ofte slå ud. Læg derfor fugtmaske og olie på hylden, og brug en let lotion, der ikke er så tung for huden.
Nurture me moisturizing crème, Ole Henriksen hos Magasin.dk 455 kr.

Du bruger parfume det forkerte sted
Gør du ligesom på film, hvor kvinderne altid gnider deres parfume ud mellem håndleddene? Så er det på tide, at du stopper med det, da det ødelægger de duftnoter, som fik dig til at købe parfumen i første omgang.
Lø**sning:** Sprøjt parfumen bag ørene, på håndleddene eller i håret, men uden at tvære den ud. Lad den tørre ind af sig selv, og du vil dufte godt næsten hele dagen.
Daisy eau de toilette, Marc Jacobs hos Sephora.dk 560 kr. for 50 ml.

Du føntørrer dit hår for varmt
Du bruger lang tid på at føntørre dit hår, men alligvel holder frisuren ikke og falder sammen? Årsagen er for meget varm luft. For ligesom med din hud, reagerer dit hår også på varme og kulde: Varm luft fra føntørreren får hårstråene til at åbne sig, mens kold luft lukker hårstråene.
Lø**sning:** Afslut føntørringen med kold luft, således fastlåses din frisure. Du kan også prøve den nye hårtørrer fra Dyson, der har indbygget varmekontrol, som sørger for, at du ikke utilsigtet føntørrer dit hår for varmt.

Du glemmer at vaske hænder
Alle cremer har en udløbsdato, og den udløbsdato kan du forringe ved for eksempel at overføre bakterier fra dine hænder til din creme. Sker det, kan dine produkters effekt både blive fordærvet og forringet.
Lø**sning:** Tjek først det lille krukkesymbol på bagsiden af produktet, der indikerer holdbarheden efter åbning, så du er sikker på, at din creme er holdbar, og at indholdet er aktivt. Husk så altid at vaske hænder, inden du renser og fugter din hud. Du kan også bruge en lille plastikspatel for helt at undgå kontakt mellem hænder og creme (og dermed bakterier).
Aloe moisturizer spf 15, Mario Badescu hos Beautyhero.dk 298 kr.

Du bader i for varmt vand
Du smører dig ind i fugtighedscreme hver eneste dag, men lige lidt hjælper det på din tøre hud. Grunden kan være, at du bader i for varmt vand. Varmt vand udtørrer nemlig huden, og den tørre hud har svært ved at optage dine cremer.
Lø**sning:** Bad i tempereret vand – aldrig brændende – og dup huden tør, så den er fugtig og åben for dine plejeprodukter.
Acai antioxidant body balm, Rudolph Care hos Matas.dk 425 kr.

Du mikser silikoneprodukter og varme
Mange stylingprodukter indeholder silikone. Når du bruger dem for at få håret til at syne mere velplejet og så tilfører varme med din hårstyler, lægger silikoneproduktet sig som et hylster uden på hvert enkelt hårstrå. Håret kan derfor ikke ånde, bliver tørt og kan til sidst knække.
Løsning: Brug varmebeskyttende spray, inden du styler, og sørg for at tjekke, at den, og de eventuelle andre produkter, du bruger inden hårtørring og styling, er uden silikone.
Heat Styling Protection, Moroccan Oil hos Magasin.dk 219 kr.

Du stopper dine porer til med selvbruner
Inden du bruger selvbruner, er det en god idé at bruge en ansigts- og bodyscrub for at fjerne døde hudceller og dermed få en mere jævn, brun overflade. Men skyller du efter med varmt vand, åbner porerne sig, og selvbruneren kan sætte sig i dem, så du får en masse små, brune prikker i huden, der mest af alt ligner hudorme.
Løsning: Skyl din hud med iskoldt vand, inden du bruger selvbruner, så porerne trækker sig sammen. I ansigtet kan du også køre en isterning over huden for at lukke porerne.

Du bukker øjenvipper efter mascara
Bruger du en mascara, der giver meget fylde og hold, klistrer den gerne ekstra meget fast til øjenvipperne. Klemmer du efterfølgende dine vipper sammen med en øjenvipperbukker, risikerer du derfor at rive øjenvipper ud eller at knække dem af.
Løsning: Brug altid øjenvippebukker før mascara, hvis du gerne vil have ekstrabuede vipper.

Du renser din hud for meget
Når der opstår urenheder i huden, bruger mange ofte ekstra stærke renseprodukter for at komme problemet til livs. Men slår huden ud, skal du faktisk ofte gøre det stik modsatte af, hvad du plejer. Har du urenheder kan det skyldes, at du bruger et for stærkt renseprodukt, der fjerner hudens naturlige fugt- og fedtstoffer. Hudens reaktion på det er gerne overproduktion af fedt og dermed uren hud.
Løsning: Bruger du en renseskum eller sæbe og oplever urenheder, så prøv i stedet et mildere renseprodukt som en rensemælk. Er din hud tør og irriteret, kan en renseolie tilføre huden den ekstra fugt, som den skriger efter.
Make a difference rejuvenating cleansing milk, Origins hos Magasin.dk 205 kr.

Du vasker hår for tit
Du vasker hår hver dag for at undgå fedtede lokker og for at få en velduftende, nyvasket manke. Men hyppig hårvask kan være med til at øge den naturlige produktion af fedt i hovedbunden og slide på hår og hårfarve.
Lø**sning:** Brug en hårpudder eller tørshampoo, der suger overskydende fedt fra hovedbunden, mellem hårvaskene, og forlæng både hårets og farvens levetid.
