4 fejl, du skal undgå, når du bruger en ansigtsmaske
Kan du ikke se en forskel på din hud, efter at have brugt en ansigtsmaske? Så skyldes det muligvis, at du begår en af disse fejl
AfAnsigtsmasker kan redde din hud dagen derpå, give masser af glød, rense i dybden og få dig til at se langt friskere ud.
Der findes en lang række ansigtsmasker til forskellige formål, men hvis du ikke bruger dem rigtigt, vil de ikke have den store effekt.
Her er fire ting, du skal huske, før du bruger en ansigtsmaske.

1. Du renser ikke huden
Efter en lang dag sidder der masser af snavs og fedt på hudoverfladen – i særdeleshed, hvis du bor i en storby.
Du skal derfor huske at rense din hud grundigt, inden du bruger en ansigtsmaske, så den kan trænge bedre ind i huden.

2. Du bruger den forkerte maske
Okay, det lyder måske indlysende, men der findes uendeligt mange forkellige ansigtsmasker, så sørg for at undersøge, hvad din hud har brug for.
Identificér om du skal bruge en fugtighedsmaske, en variant til uren hud, eller en opstrammende maske.
Det bedste er at forhøre sig ved en hudspecialist, så din hud får akkurat den behandling, den trænger til. Du kan også forhøre dig hos personlaet på dit lokale apotek, i Magasin, i Matas eller en anden skønhedsforhandler.

3. Du plejer ikke huden bagefter
Afhængigt af, hvilken maske du bruger, bør du tænke masken som et af flere hudplejetrin. Bruger du en eksfolierende ansigtsmaske eller en lermaske, som gør huden rød, bør du berolige den efterfølgende ved at tilføje rigeligt med fugt.
Selvom huden kan føles blød og lækker lige efter masken, trænger den i virkeligheden til endnu mere fugt.

4. Du laver det forkerte efter brug
Hvad skal du så lave, efter du har brugt en ansigtsmaske? Gå i seng.
Igen afhænger det selvfølgelig af, hvilken maske du bruger, men flere ansigtsmasker gør huden mere følsom overfor sol og varme. Eksempelvis bør syremasker bruges om aftenen, da huden let kan reagere på dem, og ligeledes bør syrepeeling ikke kombineres med træning og sved, da det får huden til at svie og i værste fald vil efterlade små sår.
