
Ansigtsbehandlinger – de bedste klinikker i Danmark
En ansigtsbehandling giver smukkere hud og ultimativ selvforkælelse, og besøger du en af disse hudplejeklinikker i København, Århus og Odense, er du sikret ren velvære
Af — 27. januar 2019Ansigtsbehandling hos Shine Cph
Shine Cph er et forholdsvist nyt sted, der er stiftet af Louise Iversen og som ligger i skønne omgivelser på Hotel Nimb. Louise er specielt god til at få orden på en uren hud, og du bør derfor prøve en af de dybderensende behandlinger.
Læs mere om Shine Cph her.

Ansigtsbehandling hos Amazing Space
Lækre produkter og smukke omgivelser er bare nogle af de positive ting, der kan siges om Amazing Space, der både holder til i The Krane, under Hotel D'Angleterre og i Hellerup. Skal ansigtshuden strammes op, så prøv deres nyeste behandling Workout, hvor alle ansigtsmuskler bliver masseret igennem med gummibolde, stenruller og strøm, som bagefter giver dig den mest glødende og faste hud.
Læs mere om Amazing Space her.

Ansigtsbehandling hos Helle Thorup Spa
... er efterhånden et navn, de fleste kender, når vi snakker forskønnende behandlinger, og på klinikken i Århus kan du få hjælp til alt fra pedicure til manicure og selvfølgelig ansigtsbehandlinger.. Behandlingerne udføres med produkter fra blandt andre Murad og Ling, og er tiden knap, tilbyder de også de populære Lunch time treatmens, der ikke tager mere end en halv time.
Læs mere om Helle Thorup Spa her.

Ansigtsbehandling hos Naturlig Smuk
En time i himmelen. Sådan føles en behandling hos dygtige Heidi, der i egen klinik, Naturlig Smuk, masserer og plejer din hud. Her bliver brugt jaderuller, varme sten og gua sha-sten, og resultatet er en opstrammet og veltilpas hud. Prøv en skræddersyet behandling, hvor du kan vælge, om der skal bruges 60, 90 eller 120 minutter på pleje, der omfatter dybderens eller dybdegående massage alt efter din huds behov.
Læs mere om Naturlig Smuk her.

Ansigtsbehandling hos Dermal Care
Leder du efter gode ansigtsbehandlinger i Odense, så læg vejen forbi hyggelige Dermal Care. Her kan du for forkælende behandlinger med produkter fra blandt andre Excuviance. Hos Dermal Care går man desuden op i at udforme en behandling, som passer præcis til din hud og derfor kan der også blive spurgt ind til din kost og livsstil, så du er sikret den bedste pleje ved hvert besøg.
Læs mere om Dermal Care her.

Ansigtsbehandling hos Holistic Beauty
Bag Holistic Beauty finder du grundlægger Christina Coco, og i hendes klinik kan du få alt fra spraytans, til manicure og ansigtsbehandlinger, som giver liv til en trist hud. Hver ansigtsbehandling starter med en analyse af din ansigtshud, så du er sikker på en skræddersyet behandling til din huds behov.
Læs mere om Holistic Beauty her.

Ansigtsbehandling hos Arndal Spa
Er du til fitness, varmende sauna eller parbehandlinger, finder du det hos Arndal Spa. Her er både spa og mulighed for lækre behandlinger af kroppen, ansigtet eller en fælles oplevelse for dig og kæresten. Skal du varmes godt igennem, så prøv deres Winter retreat, der starter med en tur i saunaen, tørbørstning af hele kroppen, og afslappende massage af krop og hovedbund.
Læs mere om Arndal Spa her.

Ansigtsbehandling hos Nui Cph
Er du til effektiv pleje, bør du lægge ansigtet i hænderne på dygtige Sara Marie Dyrberg, der på klinikken Nui Cph tilbyder alt fra ansigtsakupunktur til naturlige ansigtsløft, hvor blandt andet massageteknikken japansk lifting er med til at give friskere og mere spændstig ansigtshud. Vælg selv om behandlingen skal vare 60, 90 eller 120 minutter, og dernæst kan du sammen med Sara Maria Dyrberg finde frem til de metoder, som giver dig det bedste resultat.
Læs mere om Nui Cph her.

Ansigtsbehandling hos Dare To Care
Line Friis er kvinden, der fik åbnet manges øjne for ansigtsmassage og dens løftende effekt på ansigtet. Har du ikke fået en ansigtsbehandling før, tilbyder de en førstegangsbehandling på 90 minutter, hvor der er analyse, gode råd til din kost og fremtidig pleje, og dernæst 55 minutters skræddersyet ansigtsbehandling til din hud.
Læs mere om Klinik Dare To Care her.

Ansigtsbehandling hos Complete Me
I små intime rum får du den lækreste behandling, blandt andet med en af tidens hotteste ingredienser, probiotika. Kom helt ned i gear, og gå derfra med en ny og smuk hud ved hjælp af blandt gua sha-sten eller plejeprodukter islandske Bioeffect.
Læs mere om Complete Me her.

Ansigtsbehandling hos Kurhotel Skodsborg
Det imponerende kurhotel i Skodsborg er først og fremmest kendt for deres lækre spaområde, men de afslappende omgivelser huser også en række behandlingsrum, hvor du kan få forkælende ansigtsbehandlinger. Her tilbyder man blandt andet behandlingen Fire & ice, som giver intens glød til ansigtet.
Læse mere om Kurhotel Skodsborg her.

Ansigtsbehandling hos Anita Falslund
Via sin instagram-profil deler Anita Falslund flittigt ud af sine bedste råd til at holde huden smuk, og på sin klinik i eget navn, kan du prøve de forskønnende behandlinger. Prøv eksempelvis en dermaroller-behandling, som er meget effektiv, hvis du søger fornyet glød og synligt færre dybe rynker og mindre tørhedslinjer.
Læs mere Anita Falslund her.

Ansigtsbehandling hos Marienlyst Strandhotel
I hotellets nyrenoverede spaområde kan du få de lækreste behandlinger udviklet i samarbejde med Karmameju. Vælg mellem Smuk, Dyb og Sart. Sidstnævnte er til dig med en sensitiv hud, da huden beroliges med lymfedrænende massage og anti-inflammatorisk hudpleje. Vælg mellem 45 og eller 90 minutter, og forbered dig på ren velvære.
Læs mere om Marienlyst Strandhotel her.

Ansigtsbehandling hos Naturskøn
Er naturlig pleje og økologiske ingredienser vigtigt for dig, bør du lægge vejen forbi Naturskøn i Aarhus. Her er både dybderensende ansigtsbehandlinger og en signaturbehandling med produkter fra Rudolph Care, hvor spændinger masseres væk og ophobede affaldsstoffer renses ud.
Læs mere om Naturskøn her.
