Beautyeksperten: Her er de 6 produkter jeg køber igen og igen

Hun er Global Beauty Director hos Net-a-porter, og ved, hvad der er godt for din hud. Se, hvilke 6 produkter Newby Hands mener alle bør investere i netop nu – eller ønske sig til jul.

NET-A-PORTER PORTRAITS17459

NET-A-PORTER PORTRAITS17459

“Jeg elsker, hvordan Charlotte Tilbury har taget en makeup-klassiker og gjort den meget nemmere for os alle at bruge. Den cremede tekstur i bronzeren blender perfekt ind i huden, og selvom du sagtens kan bruge en børste til at komme den på med, så foretrækker jeg fingrene. Farverne kan synes en anelse grumsede, men så snart den kommer på huden får du den smukkeste en-dag-i-solen glød.”

“Uden tvivl en af mine all-time favoritcremer. Jeg bruger den ikke hver dag, men jeg kan ikke undvære den i min hudpleje – det er min evige redning til huden. Den nærer og giver en masse fugt, og så virker den beroligende og blødgørende. Nogle gange bruger jeg den som en natmaske ved at smøre et tykkere lag i ansigtet – og lader den sidde natten over. Cremen er en investering men jeg garanterer, at den er worth it. Og især til en mere tør eller dehydreret hud.”

“Hvis dine ben er tørre er dette serum en game changer. Serummet er pakket med hyaluronsyre, der kommer tør hud til undsætning. Jeg bruger den under en bodylotion eller creme – og for mig har det gjort en stor forskel at gøre den til en del af min faste rutine.”

“Jeg mener helt bestemt, at alle bør investere i en LED maske. Hvis du er konsekvent med at bruge den, vil du også få fremragende resultater. Jeg brugte masken hver dag i en periode på tre måneder og så store forbedringer på min hud – særligt i teksturen. Hvis du døjer med udbrud er det blå lys også fantastisk til at få ro på huden.”

“Dette er noget af det allerbedste, du kan komme i din makeuppung. Hudpleje forenes med makeup, og den er perfekt til dig, der kan lide en let foundation, som giver friskhed og glød til huden. Alt efter, hvor meget dækning du ønsker kan du opbygge den på huden. Og det allerbedste er, at den er nem at komme på og blender fint ind i huden – uanset om du bruger en børste eller dine fingre.”

“Vi ved nok efterhånden allesammen, hvor vigtigt det er at have en god hudplejerutine til natten. Det er nemlig mens vi sover, at huden reparerer og fornyer sig selv. Huden mister en del fugt om natten, og derfor kan den rette natcreme gøre hele forskellen for, om du vågner med en sund og rosa glød. Det gør du med denne, og det er en af grundene til, at jeg elsker cremen. Den trænger let ind i huden og beskytter din hud mod fugttab så du vågner op med en blød og ‘plumped’ hud.”