Budgetkøb: "Denne mascara har jeg brugt siden 2017"

Siden 2017 har Costumes digitale praktikant holdt sig til én specifik mascara, som hun bruger på daglig basis. Den er et musthave i hendes makeuptaske, og så er den endda prisvenlig.

teaser

"Jeg har brugt mascara i mange år og har prøvet mange forskellige mærker, indtil min veninde i 2017 anbefalede mig at prøve Telescopic fra L'Oréal Paris. Siden da har jeg ikke brugt andet, og den holder bare – selv dagen efter en bytur (selvom jeg ikke vil anbefale at sove med makeup). Mine vipper er meget korte og lige (det kan jeg takke min mor for) og denne mascara er super god, fordi den giver længde og definerer mine vipper på samme tid. Nu bruger min mor heller ikke andet."

"Selve børsten er også super nem at håndtere, da den har en smal, tynd og fleksibel gummibørste med små børstehår. Normalt er jeg ikke til den slags børster, men lige netop denne er helt fantastisk. Derudover er den super nem at fjerne og skader ikke mine vipper på samme måde, som mange andre mascara gør, synes jeg. Samtidig har jeg aldrig oplevet, at den løber – heller ikke hvis jeg går i regnvejr. Mascaraen kan fås til 89 kroner på Cocopanda, men den kan som regel også købes til samme pris i Normal og på diverse andre hjemmesider."