Caroline Castells bedste skønhedstips
Den unge danske sangerinde er aktuel med en ny single i næste uge, og mens vi venter, deler hun skønhedstips ud til dig på Costume.dk
AfCaroline Castell
“Jeg er 20 år gammel, opvokset nord for København og bor nu i en skøn lejlighed i Nyhavn. Du kender måske min debutsingle, der var soundtracket til sidste års julekalender, Tidsrejsen.
Jeg har altid haft med musik at gøre, og gik blandt andet på musikefterskole og musikgymnasium. Det var på musikefterskolen, at jeg fik hul igennem til et par pladeselskaber, og lige nu er jeg i gang med at skrive nye sange med min producer Lasse Lyngbo, som vi udgiver i maj. Den første single fra den nye EP bliver udgivet på mandag 23. marts, og jeg er rigtig spændt!”

Fugt fugt fugt
“Mit musthave skønhedsprodukt til om vinteren er: fugt, fugt, fugt. Både til ansigtet og til håret. Brug en god hårolie i spidserne, og red dem fra at knække af. Brug en god, fed dagcreme hver eneste dag. Især når du er kommet ud af morgenbadet.
Og så kan jeg ikke forlade mit hjem uden læbepomade, telefon og høretelefoner. Jeg skal kunne høre musik altid.”
Deeply restorative smoothing hair oil 118 ml., Kiehl's hos Magasin.dk 230 kr.

Hudpleje
“Jeg er meget heldig med min hud, og den har ikke brug for ret meget pleje. Jeg oplever ofte, at knopperne først kommer, hvis jeg forsøger mig med et nyt produkt. Dog bruger jeg en god fugtmaske én gang om ugen fra Kiehl's.”

Hår og makeup
“To gange om ugen får mit hår en blond hårkur fra Gunbritt. Jeg elsker hendes produkter, og mit hår bliver glad og sundt af det. Jeg forsøger ikke at bruge hårlak og så videre, da det gør mit hår helt tørt og træt. Min yndlingsmakeup er fra Bobbi Brown. De har nogle sindssygt smukke øjenskygger og nogle gode mascaraer.”

Duften af Chanel
“Mit bedste skønhedstip er at smile og sove. Jeg kan have stylet mig selv i flere timer og stadig ligne en, der lige er stået op, hvis jeg ikke smiler. Desuden er det livsvigtigt for mig at få over otte timer. Jeg får mørke rande under øjnene, hvis jeg har fået syv og en halv.
Jeg dufter af Chanel's Chance. Den slår virkelig aldrig fejl, og jeg får ofte komplimenter for min duft.”
Chance eau de toilette, Chanel
(Forhandles hos Magasin).
Psst ... Besøg Caroline Castell her**.
