
Charlotte bruger denne retro mascara til at gøre øjnene endnu mere blå
Drømmer du om at få dine blå øjne til at poppe? Charlotte Møbjerg Ansel-Henry, co-founder af The Jewellery Room, deler sine bedste skønhedstips
Af — 01. november 2019Blå mascara, der gør øjnene endnu mere blå, kosttilskud, der mindsker fine linjer og en ansigtscreme, som også er Victoria Beckhams favorit. Charlotte Møbjerg Ansel-Henry, 41 år og co-founder af The Jewellery Room, deler sine skønhedsvaner og bedste tips.
Et skønhedsråd, du har taget til dig?
“For nylig fik jeg lavet en analyse af min hud, og der gjorde de mig opmærksom på, at hudpleje begynder allerede ved din ansigtsrens. Hvor jeg før bare klaskede noget sæbe i ansigtet og vaskede af, bruger jeg nu en mild rensemælk. Jeg har mærket en kæmpe forskel fra første dag, fordi huden føles meget mindre tør.”
Hvad er dine uundværlige hudplejefavoritter?
“Biologique Recherches to serummer Colostrum og Elastine pure samt The rich cream fra Augustinus Bader, som jeg har hørt også skulle være Victoria Beckhams favorit. Med min tørre hud kan jeg godt føle mig lidt som en rosin, men når jeg bruger de tre produkter, føles huden slet ikke tør.”
Du beskriver selv, at du har et ‘vildt hår’. Hvordan tæmmer du det?
“Jeg er vild med Purely Professionals Leave in-balsam og arganolie fra Trines Wardrobe, som jeg bruger til at samle hårspidserne.”