Chefredaktørens skønheds-favorit lige nu

Se hvilket øjenprodukt, der på en uge har udrettet et (mindre) mirakel på Costumes chefredaktørs både trætte og hævede øjenparti.

IMG_0835

Jeg har haft en del år(!) til at teste en pæn flok øjencremer, øjenserum og øjenmasker. Ind i mellem har jeg mødt produkter, som virkelig gjort en forskel. Men det er længe siden, jeg har modtaget komplimenter a la 'Gud hvor ser du frisk ud'...oven i købet kom den fra min skønhedsredaktør og dét ovenpå en nat, hvor jeg grundet indian summer varme (og/eller) alder havde tilbragt natten med at rotere rundt i sengen time efter time.

Jeg har brugt den fuldstændigt fantastisk behagelige og meget luksuriøse øjenmaske fra Bioeffect, Imprinting Eye Masks, 3 gange på én uge. Forinden har jeg brugt samme Bioeffects Eye Serum, der påføres med en skøn, kølende roller-effekt: Maskens effekt optimeres, når du bruger øjenserum under, havde jeg læst mig til. Til det kan jeg sige: Det ser helt rigtigt ud. Mine øjne ser mindre hævede ud - muligvis mindre hævede end nogensinde - fine linjer omkring det sarte øjenparti virker mere udglattede, og jeg glæder mig ligefrem til mit aftenritual med maske og øjenserum hver 3. dag.

Det betyder, at jeg har valgt at teste produkterne som et intensivt kur-forløb - en bekostelig investering, men jeg tænker, at der er mulighed for at langtidsplanlægge i forhold til at placere næste testforløb op til en stor begivenhed a la nytårsaften eller måske bare en helt almindelig aften, hvor jeg gerne vil tage mig ud fra min mindst trætte side.