Costume guider dig bryllupsklar
Har du styr på det hele til sommerens bryllupper? Costume har fundet de absolutte musthave beautyprodukter til den perfekte dag
AfKlar til bryllup
Du har måske styr på bryllupskagen eller kjolen, men har du tænkt over din makeup og dit hår, samt hvilken lipgloss, parfume eller øjenskygge du skal have på?
Intet på denne specielle dag skal være overladt til tilfældighederne, så kig med her og find inspiration til den smukkeste bryllupsmakeup med fejlfri hud.

Gør huden klar
Skrub de døde hudceller væk et par dage før, så din hud er ny og fin – og klar til en fugtgivende maske. Din hud bliver strålende, og din makeup sidder mere perfekt, hvis du bruger en scrub inden.

Glød på kroppen
Giv lidt ekstra glød til kroppen og ansigtet med denne instant tan, der med det samme giver en flot naturlig kulør. Den er svedafvisende og smitter ikke af. Start eventuelt et par dage før med en selvbruner. Husk at skrubbe huden først.

Masser af fugt og udstråling
Brug denne gyldne maske ovenpå en renset hud, lige inden du skal påføre din makeup. Den udjævner hudtonen, fugter, nærer, udglatter, strammer op og giver en smuk udstråling. Lad den side på i ti minutter.
Sublimage masque, Chanel. (Forhandles hos Magasin)

Udglatter og fugter
Brug denne creme efter masken og inden din makeup. Den har en virkelig lækker konsistens og duft, giver fugt og udglatter huden, så den ser mere jævn ud under din makeup.
Visionnaire advanced correcting cream, Lancôme hos Matas.dk 599 kr.

Smuk glød og udstråling
Den perfekte dag skal have de bedste forudsætninger helt fra begyndelsen. Det samme gælder for den perfekte makeup. Start med at smøre disse lysreflekterende perler på huden. De giver en frisk glød og en mere jævn og ensartet hud. De er velegnet til alle hudtyper, og gør at din makeup holder bedre.
Météorites perles, Guerlain. (Forhandles hos Sephora)

Perfekt hud
Denne prisvindende foundation er kendt blandt alverdens professionelle makeupartister, og er en uundværlig darling til en dag som denne. Den har en silkeblød tekstur, og giver et utroligt pænt, jævnt, naturligt semi-matte resultat – med et hint af shine.
Luminous silk foundation, Giorgio Armani hos Magasin.dk 400 kr.

Perfekt finish
Denne pudder er et af de absolut bedste produkter til at give et dækkende, jævnt og strålende finish. Brug den som foundation med den medfølgende svamp, eller som finish ovenpå din foundation med en pudderkvast.

Friske øjne
Rande under øjnene er et no go på denne dag. Dæk og lysn øjenområdet med denne gyldne dame.

Ingen hår, tak
Glatte og skinnende ben er selvfølgelig et must på den store dag – og du kan sagtens vokse det selv derhjemme!

Perlemorspink
Giv kinderne et friskt touch af perlemorspink. Det får din hud til at stråle, og giver dit ansigt en dejlig glød.
Brightening brick i pink, Bobbi Brown hos Magasin.dk 375 kr.

Shine bright
Bring noget perlemor, glød og friskhed til ansigtet med denne highlighter. Brug den på toppen af kindbenet lige over din blush, på næseryggen, lige under øjenbrynene samt på amorbuen.
Illuminator i copacabana, Nars. (Forhandles hos Sephora)

Vandfast øjenskygge
Disse nude farvede øjenskygger er cremet, nemme at påføre, og så holder de virkeligt godt, da de er vandfaste. Brug dem alene, eller som base sammen med andre øjenskygger. Som base vil de gøre farven, man lægger ovenpå, endnu mere intens, og lade din øjenskygge holde længere.

Smukke øjne
Skab et naturligt look med kontraster, ved at bruge de lyse farver som bund, shine i øjenkrogen og de mørke farver som skygge på det yderste af øjenkrogen ind mod midten.

Den perfekte streg
Indram dit øje med en smuk linje med en flydende eye liner. Vælg en vandfast, så den kan modstå en lille tåre eller to, og bliver siddende, som den skal, gennem hele dagens herligheder og festligheder.
Ink for eyes waterproof precision eye pen, Urban Decay hos Magasin.dk 145 kr.

Til glædestårer
Der bliver højst sandsynligt knebet en tåre eller to på denne smukke dag. Væben dig i kampen mod løbende mascara, med en der er vandfast.
Hypnôse doll eyes waterproof, Lancôme hos Magasin.dk 255 kr.

Kiss the bride
Hvis du har fokus på en lidt mere intens øjenmakeup, så vælg en læbestift i en neutral nuance, eller en der passer godt til din egen læbefarve. Har du en meget naturlig øjenmakup, så vælg en lidt kraftigere farve til læberne, så det er dem, der er i fokus. Drop dog det helt mørkerøde og hold det simpelt.
Kiss the bride-kollektionen består af farverne i do, honeymoon og will you. De sælges eksklusivt online på Clinique.dk til 190 kr. stk.

Kysseklar
Kom eventuelt lidt shiny gloss ovenpå læbestiften i en fin nude lyserød.
Lip gloss i turkish delight, Nars hos Lookfantastic.com 199 kr.

Bridal collection 2015
Der skal gives hånd til alle dine kære på denne specielle dag. Gør et indtryk og laker dine negle i en af Essies brudelakker med de smukkeste navne.
Øverst fra venstre: Brides no grooms, brides to be og happy wife happy life.
Nederst fra venstre: Hubby for dessert, tying the knotie og worth the wait.
Bridal-kollektionen forhandles i Matas, Magasin og på Matas.dk til 99 kr. per stk.

Kirsebærblomst og rose
Det specielle ved en duft er, at forbundet med de helt rette, unikke minder vil den for dig altid være helt speciel og personlig. Forskøn din dag med en uforglemmelig duft af kirsebærblomst, rose, bergamotte og mandarin.
Sakura cherry blossom cologne 100 ml., hos Jomalone.co.uk ca. 895 kr.

Gardenia og orangeblomst
Duften af gardenia, neroli, birkeblade, orangeblomst og hvid musk måtte gerne følge os til bryllup.
See by chloé si belle eau de parfum 50 ml., Chloé hos Matas.dk 540 kr.

Blødt og glansfuldt
Denne spray giver et lækkert blødt og glansfuldt hår, selv til den værst tænkelige krusede hårpragt. Desuden gør den, at håret ikke bliver elektrisk i løbet af dagen.
Fluidissime complete anti-frizz care, Kerastase.co.uk ca. 210 kr.

Smukke krøller
Giv håret smukt liv enten med definerede krøller eller bølger med et naturligt fald.
