
Den chokerende beautytrend, ingen taler højt om
Det seneste skud på beautystammen er alt andet end glamourøst. Skal du prøve det?
AfDet er ingen hemmelighed, at beauty-influencers er med på de nyeste tendenser inden for både hår og makeup. Det er ofte fristende at hoppe med på bølgen, men seneste skud på beautystammen får os til at løfte øjenbrynene.
Flere og flere kvinder er begyndt at barbere ansigtet, efter en af verdens største beautybloggere, Huda Kattan, delte sin passion for metoden med sine 28 millioner følgere på Instagram.
Fænomenet går også under navnet dermaplaning og har længe været populært i Asien, men det er først i løbet af de seneste år, at ansigtsbarbering har fundet vej til Europa.
Huda er fortsat fortaler for dermaplaning og skriver blandt andet på sin blog:
“Jeg ved, at det virker helt skørt, men læs lige med. Ansigtsbarbering er faktisk helt fantastisk. Det er ikke bare godt til at fjerne små hår, men det er dertil godt for eksfoliering, det hjælper på dark spots og på at forhindre aldring af huden og det hjælper din makeup til at sidde bedre end nogensinde. Elizabeth Taylor og Marilyn Monroe barberede også deres ansigter."
Huda har efterfølgende indrømmet, at hun barberer sit ansigt en gang om ugen, men tilføjer, at det ikke er for alle og enhver.