Dette almindelige krydderi får dit hår til at vokse hurtigere

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er god nok. I dit køkken finder du krydderiet, som vil få dit hår til at vokse hurtigere og desuden byder på flere andre forskønnende fordele

© Anna Stokland / Pexels.com

Salt er en af de ting, som alle har i deres køkken og inkluderer i stort set al slags madlavning. Men de hvide krystaller rummer mange flere egenskaber og bør også indgå i dine skønhedsrutiner.

Vil du gerne have længere hår, en sundere hovedbund, renere hud eller knap så hævede øjne om morgenen, så er salt en effektiv, billig og nem løsning, som du altid kan ty til.

Herunder får du fem gode råd til, hvordan du kan anvende smagsforstærkeren i dine skønhedsrutiner.

Sådan bruger du salt i dine skønhedsrutiner

Når håret skal vokse hurtigere kan du massere en spiseskefuld salt ind i hovedbunden efter du har vasket håret med shampoo. Lad saltet sidde i 10 minutter, og vask håret med shampoo igen. For at opnå tydelige resultater, skal du helst anvende kuren to gange om ugen.

Hvis du har problemer med skæl i hovedbunden, kan du drysse salt på, da det stimulerer blodcirkulationen og forebygger svamp i hovedbunden, som er med til at forårsage skæl. Del dit hår op i små totter, og drys saltet i hovedbunden. Massér med våde fingre i 10 minutter, og vask håret efterfølgende.

Til fedtet hår og hovedbund skal du blot tilføje to spiseskefulde salt til din shampoo og blande de to godt sammen. Vask håret en enkelt gang med denne salt-shampoo, og mærk straks en tydelig forskel i dit hår og hovedbund.

Når du vil rense huden i dybden kan du lave en ansigtmaske af honning og salt, da begge ingredienser er anti-inflammatoriske og derved behandler og forebygger urenheder i huden. Tag fire teskefulde ren honning, bland med to teskefulde salt, og smør blandingen ud i det rensede ansigt. Lad masken sidde i 10 minutter, og skyld af med lunkent vand.

Hvis øjnene er hævede kan du dæmpe hævelsen med dette simple trick. Tag en spiseskefuld salt, og bland med to spiseskefulde varmt vand. Dyp et par vatrondeller ned i saltvandet, og læg dem over øjnene. Lig dig ned og slap af i 15 minutter, og lad kuren virke – dine øjne vil nu se friske og veludhvilede ud.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF