Dette svimlende beløb bruger vi på makeup

Mange af os kaster bunker af penge efter makeup og hudpleje. Det samlede beløb, vi bruger på makeup i løbet af et helt liv, er dog både overraskende og foruroligende

Beløbet, kvinder bruger på makeup i løbet af deres liv
© Anna Stokland

Bugner dit toiletskab også af øjenskygger i alverdens farver, neglelakker med glitrende detaljer og et hav af hudplejeprodukter?Så passer du nok meget godt ind i den følgende statistik.

Mange af os kaster nemlig bunker af penge efter de populæreste beautybrands, lækker makeup og plejende cremer, men vi tror nu alligevel, at det samlede beløb, vi bruger i løbet af livet, vil chokere dig.

En ny undersøgelse foretaget af Superdrug viser nemlig, at alle os beautyafhængige rundt regnet bruger 159.000 kroner på makeup i løbet af vores liv – av! Det er selvfølgelig ved siden af de 76.000 kroner, vi spenderer på vores hudplejerutine.

Tallet er meget højere for nogle forbrugere

Selvom beløbet lyder svimlende højt, fortæller chef for kosmetik hos Superdrug, Sarah Sharp, at beløbet faktisk ikke er så galt, som det lyder:

“Tallene er faktisk meget højere for en nichedel af vores forbrugere, som kun køber high end skønhedsprodukter og designermærker. De kan nemlig hurtigt bruge flere hundrede tusinde kroner om året på at pleje deres ansigt.”

Vi synes nu alligevel, at beløbet er både overraskende og foruroligende højt!

Kilde: Superdrug

FÅ MERE AF ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF