Én ingrediens, din læbepomade skal indeholde lige nu

Vil du være sikker på, at dine læber får optimal pleje, bør du straks kigge efter dette på ingredienslisten.

Streetstyle SS 2022Milan, September 2021

Streetstyle SS 2022Milan, September 2021

© Anna Stokland

En ny sæson er over os, og det danske forårsvejr byder ofte på lige dele solskin og iskolde temperaturer. Det betyder, at de tørre læbers tid ikke foreløbigt er ovre, da kolde temperaturer udtørrer huden og ikke mindst den tynde læbehud. Derfor skal der stadig smøres med fed pleje, men er du meget udenfor, er det vigtigt, at din læbepomade også har faktor.

Rigtig mange oplever at få mørk pigmentering omkring læberne, og har man skinnende læbepleje på, vil det reflektere forårssolens stråler, hvilket kan øge de mørke pigmentforandringer ved læbernes kant. Derfor bør du gå efter en læbepomade med solfaktor i, hvis du vil være sikker på optimal beskyttelse af den udsatte læbehud.

Derfor finder du herunder vores fem favoritter, og der er både læbepleje med og uden farve og duft, så du kan finde din egen fugtende læbefavorit.