
Få Sus Wilkins’ bedste skønhedstips
Skal du snart ud at rejse, må du ikke gå glip af den smukke skuespillerindes tips til ferieskønhed – og “verdens bedste mascara”
Af — 12. juni 2018Sus Wilkins er en kvinde med mange talenter, og på cv'et står blandt andet model, danser og skuespiller.
Lige nu er hun aktuel i serien Perfekte Steder II, og som en del af sit arbejde tilbringer Sus Wilkins en del tid i makeupstolen, hvor hun har lært mange gode tips.
Her afslører hun sine skønneste anbefalinger til hverdag og ferie.
Psst ... Bliv inspireret af de flotteste rejselook, som nemt kan kopieres
HVORDAN VIL DU BESKRIVE DIN MAKEUPSTIL?
“Jeg går ikke så ofte med makeup til hverdag, men jeg giver mine bryn lidt ekstra fylde med en blyant fra MAC og bruger verdens bedste mascara fra Tromborg. Min tøjstil er mest en blanding mellem det drengede og feminine, og det samme gælder nok også for mine makeuprutiner. Når jeg skal ud, foretrækker jeg det lidt mere enkle og kun at have én ting, der står ekstra ud. For eksempel bare lidt makeup, håret stramt tilbage i en knold, og så måske et par vilde, farvede øreringe eller røde læber.”