Franske skønhedstips fra Marie Laure Chamorel
Læs den smukke parisiske smykkedesigners svar på, hvad franske kvinder kan lære af skandinaviske og hvilke skønhedsprodukter, hun ikke kan leve uden
AfMarie Laure Chamorel
Siden 2006 har den franske smykkedesigner, Marie Laure Chamorel, haft sit eget label af luksusaccessories under eget navn. Marie Laure Chamorel er uddannet fra School of Arts École Duperre i den fashionable storby Paris, hvor hun også har arbejdet som designer for nogle af branchens mest respekterede modehuse som Balmain, Kenzo og Alaïa.
Costume.dk har spurgt den smukke parisianer om hendes bedste beautytips, franske uskrevne beautyregler, og hvad vi kan lære af franske kvinder.
Læs med her, og få hendes bedste tips.

Hvad er dine daglige hud- og makeuprutiner “Jeg renser altid mit ansigt i koldt vand med en lille smule Cleansing gel fra Skinceuticals, og bagefter bruger jeg min Rose day cream fra Dr. Hauschka. Jeg har det ikke godt, hvis jeg ikke tager mig ordentligt af min hud. Cremen er en smule fed, men du behøver kun lidt for at føle dig bedre tilpas. Jeg elsker Dr. Hauschkas produkter, fordi de er organiske, uden syntetiske dufte, farvestoffer eller konserveringsmidler.
Efter rensning og creme lægger jeg altid lidt blush på mine kinder for at skabe en skygge … og that's it!
Hvis jeg skal ud en aften, lægger jeg lidt foundation, men ikke i hele ansigtet. Jeg lægger det lige under øjnene eller omkring læberne, så effekten er mere naturlig, og huden ser glat ud. Bagefter bruger jeg kun en mørkegrå eyeliner inde i øjet og lidt på øjenlåget til sidst. Looket er meget naturligt, men stadig intenst. Til sidst bruger jeg altid blush.”

Hvad er det bedste skønhedstip, din mor har lært dig? “Brug ikke for meget - se naturlig ud! Hun lærte mig også at bruge dråber af naturlig olie til min hud efter ansigtscreme for at holde elasticiteten i huden hele dagen. Det samme gælder resten af kroppen. Et mix af creme og olie er det bedste, men ikke i for store mængder.”
Følger du nogle uskrevne franske skønhedsregler? “Ikke rigtigt. Alle kvinder har deres egne beautyhemmeligheder, og jeg er nysgerrig og vil gerne kende andre kvinders. Men jeg følger ingen regler. Det samme gælder i livet - jeg er nysgerrig omkring alt!”
Rosehip oil antioxidant+, Trilogy hos Magasin.dk 269 kr. // Ansigtsolie e-vitamin, Badeanstalten hos Magasin.dk 110 kr.
Psst ... Se flere skønne olier her.

Hvem er dine skønhedsinspirationer? “Jeg beundrer naturlig skønhed. Jeg glemmer aldrig indbegrebet af naturlig skønhed spillet af Emmanuelle Béart i den franske film Manon des sources fra 1986 af Claude Berri. En ren, naturlig, næsten vild, skønhed.
En kvinde som Lauren Hutton inspirerer mig også. Elegancen for en kvinde består i at finde balancen mellem både at se sofistikeret og naturlig ud på samme tid. Det synes jeg er smukt.”
Hvad kan skandinaviske kvinder lære fra franske kvinder? “Det ved jeg ikke. Jeg tror, franske kvinder kan lære mere af skandinaviske kvinder. I har en fantastisk skønhed i Skandinavien. Jeg har aldrig set smukkere smil end fra nordiske kvinder - næsten perfektion!”

Hvordan holder du dig selv smuk? “Skønhed er en balance, og du skal føle dig godt tilpas i din krop og i dit sind. Sport hjælper meget. Jeg er ikke altid særlig disciplineret, men jeg prøver. Jeg løber så ofte jeg kan, for det er en sport, du kan dyrke, uanset hvor du er. Du skal bare bruge et par gode sko!
Jeg skal også bruge otte timers søvn hver nat for at føle mig smuk. Og spise friske grøntsager hver dag. Jeg bruger meget tid på at rejse mellem Paris og Bali, og jeg elsker at få massage, som hjælper din krop til at holde sig mere elastisk.”
Hvad er dit all time bedste skønhedstip? “Giv din hud en god exfolierende rensning!”
Psst ... Tag et kig ind i andre inspirerende damers toiletskabe her.
