9 populære frisurer fra 00’erne, som virkelig ikke er pæne
Hvem sukkede ikke over Christina Aguileras farvede ekstensions eller Avril Lavignes fuldstændigt glatte hår?
Af — 24. marts 2016De værste frisurer
At dykke ned i 00’erne er altid underholdende, men også lidt farligt, fordi det går op for en, at man ikke altid så særligt smart ud.
Heldigvis så stjernerne mindst lige så fjollede ud, og særligt deres frisurer vil i dag blive anset for at være meget lidt flatterende.
Derfor har vi fundet de ni frisurer frem fra 00’erne, som vi alle gik og sukkede over, men som i dag ser mere eller mindre uklædelige ud.
Klik igennem galleriet, og bliv mindet om Kelly Rowlands røde striber eller Ashlee Simpsons alt for lange pandehår.

Gabrielle Union
Du husker hende fra film som 10 Things I Hate About You og Bring it On, og mange piger sukkede over Gabrielle Unions dramatiske hårbuk, som ikke ser helt så smarte ud i dag.

Mischa Barton
Åh, hvem ville ikke gerne ligne Mischa Barton i midt 00'erne? Særligt hendes elegante beachy-hårstil, som i dag nok ser mere rodet end smuk ud.

Lindsay Lohans
Mange drømte dengang om krøllede, blonde lokker, men helt ærligt, så ser Lindsay Lohans mere usunde end lækre ud.

Kelly Clarkson
I 00'erne var markante striber i håret et hit – i dag er de nok bedre kendt som de uflatterende baconstriber.

Ashlee Simpson
Dengang syntes man, at Ashlee Simpsons lange pandehår var noget af det smukkeste – i dag ser det bare fjollet og ganske upraktisk ud.

Avril Lavigne
Efter at have set Avril Lavigne i musikvideoen til Complicated, var vi mange, der hev glattejernet frem, og glattede det stakkels, hår indtil det næsten svitsede af.

Nicole Richie
Åh, Nicole Richie viser her frisuren, vi alle lykkeligt havde glemt, nemlig den med mørkt hår indenunder det lyse hår – og hvorfor var det lige, vi syntes, at det var så pænt

Kelly Rowland
Kelly Rowland dyrkede de røde striber, som var hotte dengang.

Christina Aguilera
Hvis du husker musikvideoen til Dirty, så husker du nok også din fascination af Christina Aguileras afblegede og sorte hårextensions.
Mon ikke vi kan blive enige om, at Christina Aguilera var en bedre sangerinde, end hun var et stilikon?
