Alle får denne frisure i år
Står det til stjernerne i Hollywood, er der kun én hårfarve og én klipning, som holder i 2019
Af — 13. marts 2019Hvor modetrends tit er inspireret af kvinden på gaden, ser vi oftere, at hårtrends starter i stjerneland, hvor verdens dygtigste frisører udøver deres magi med saks og hårfarve.
At dømme ud fra de seneste hår-forvandlinger i Hollywood, er der særligt en frisure, som ser ud til at blive populær i år: en mørkebrun page.
Blandt andre Charlize Theron og Irina Shayk har ladet lokkerne falde til fordel for det simple look – er du også klar til en makeover, næste gang du sætter dig i frisørstolen?

Charlize Theron
Ved årets Oscar-uddeling troppede Charlize Theron op med et helt nyt look. Den blonde skuespillerinde havde farvet lokkerne mørkebrun og fået klippet adskillige centimeter af længden.

Irina Shayk
Den korte, glatte page har også erstattet Irina Shayks store havfruehår med bølger, og det minimalistiske look klæder modellen og giver kant til det smukke ansigt.

Emma Roberts
Skuespilleren Emma Roberts har også ladet det lyse, lange hår forvandle til en mørk, glat page.
