De bedste tips til hårfarvning derhjemme

Hvor nemt er det egentlig at farve dit hår derhjemme selv, og hvordan får du det bedste resultat? Få ekspertens bedste tips her

L'Oréal har dette efterår for anden gang i Danmark været på jagt efter de næste kampagnepiger for deres Casting créme gloss-serie, årets Miss Glossy, og Costume.dk mødte key hårartist for L'Oréal Paris i Sverige, Emir Kapetanovic, til en snak om hårfarvning.

Hvilke hårprodukter er dine favoritter? Afgiv din stemme og vind årets allerbedste skønhedsprodukter – læs mere og stem her

For hvor nemt er det egentlig at farve dit hår derhjemme selv, og hvordan får du det bedste resultat?

Til årets Miss Glossy er der traditionen tro ud fra en stor audition blevet udvalgt årets kampagnepiger, heraf én fra Danmark, og vinderne fik hver farvet deres hår hele to gange i to forskellige nuancer til kampagnen. Formålet var at vise, hvor meget en lille ændring, fra en kold til en varm tone, kan ændre hele dit look.

Psst ... Læs her, hvordan du tørrer dit hår hurtigere og sparer tid om morgenen!

Men hvad skal du selv gøre, hvis du overvejer at lege med din hårfarve? Læs med her, hvor Emir giver sine bedste tips.

Hvordan vælger du den rigtige hårfarve?

Når du vælger en hårfarve, skal du kigge efter to ting: tone og refleks. Tonen bestemmer, hvor mørkt eller lyst dit hår bliver, og refleksen afgør, om dit hår bliver 'varmt' eller 'koldt'.

Sådan vælger du den rigtige tone

Du har i fovejen mørkt hår: Vælg en tone lysere, end du tror. Mange har tendens til at tro, at deres hår er mørkere, end det egentlig er, så for at få det bedste resultat, skal du tænke tonen lidt nedad i farveskalaen.

Du har i forvejen lyst hår: Vælg en tonere mørkere, end dit hår er. På den måde får du et mindre gulligt skær, når du farver det. Desuden vil du, hvis du vælger en for lys tone, ikke opnå et ligeså godt resultat, da farven ikke rigtig vil trænge igennem.

Sådan vælger du den rigtige refleks

Det er med reflekserne, at du virkelig kan lege med udtrykket, da det definerer, om farven bliver 'kold' eller 'varm'.

Hvis du går efter en kold refleks, vil den typisk være betegnet som 'ash' på pakken. Går du derimod efter en varmere refleks, skal du holde øje med ord som 'golden' og 'honey' på din hårfarve.

Hårfarve kan også bruges som et ekstra boost til dit hår

L'Oréals Casting créme gloss-serie indeholder ikke, som mange andre hårfarver, ammoniak, men produkterne indeholder derimod Queen bee royal jelly, der er kendt for sin næringsrige sammensætning, der er med til at booste dit hår og give det masser af shine.

Klik her, og læs om årets bedste skønhedsevent, hvor du kan være med til at kåre vinderne og vinde fantastiske goodiebags med årets allerbedste skønhedsprodukter

Derfor kan du bruge Casting créme gloss-serien fra L'Oréal til at give din egen hårfarve et løft og gøre den mere interessant. Hvis du vælger at farve dit hår med dette formål, for at give det ekstra shine, er Emirs bedste tip, at du starter med at farve længderne, og bevæger dig langsomt op mod hårbunden.

I hårbunden sidder nemlig dit 'jomfruhår', det helt nye hår, der er mere modtageligt overfor farven.

Hvis du samtidig bruger hårfarven, mens dit hår stadig er vådt, opnår du det bedste resultat, hvor håret får mest muligt glans uden at farve det for meget.

Hårartistens 3 bedste tips til hjemmefarvning

Brug en balsam i hårkanten

For at undgå en skarp, farvet kant kan du gnubbe balsam ind ind i hårgrænsen. Vær ikke bange for få det lidt ind i håret og ikke kun på huden – tværtimod vil resultatet blive mere naturligt.

Tag dig god tid

Følg pakkens anvisninger, og tag det hele trin for trin. Du kan ikke forskønne processerne alligevel, og bag instruktionerne ligger masser af professionelle tests, så for at få det bedste resultat skal du følge dem.

Spring ud i det!

Hvis du følger anvisningerne på pakken og Emirs råd til at vælge den rigtige farve, kan det ikke gå helt galt. Casting créme gloss-serien er ikke permanent hårfarve, men vil være vasket ud efter cirka seks uger.

Hvis du har fået en tone mørkere end ønsket, eller hellere vil prøve en anden refleks, så kan du sagtens vælge det ved din næste hjemmefarvning.

Key hårartist for L'Oréal Paris i Sverige, Emir Kapetanovic

FÅ DE SENESTE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE – TILMELD DIG COSTUMES NYHEDSBREV HER