Farve dit hår derhjemme? Sådan får du et professionelt resultat
Find den bedste hårfarve til dit look, og få et par uundværlige tricks til det smukkeste resultat derhjemme
AfKend dine begrænsninger
Det er nemt, at farve hår hjemme på badeværelset, men har du lyst til de helt store ændringer, skal du gå til de professionelle. Du kan ikke forvente et smukt resultat hvis du vil gå fra brun til blond eller andre drastiske farveskift. Det kan ikke klares i et step over håndvasken. Du får det mest naturlige resultat hvis du nøjes med farve dit hår et par toner mørkere eller lysere.
Rihanna er glad for markante farveskift, og er tit en tur forbi frisøren. Vil du se farve-katastrofer, så se dem her...

Vælg det rigtige produkt
Hårfarve er ikke bare hårfarve. Den permanente hårfarve farver håret igennem, og skal gro ud. Vælg denne, hvis du er sikker på farven eller skal have dækket grå hår (!).
Color mask, Schwarzkopf 120 kr.
Smart, permanent hårfarve, der skal påføres som en hårkur. Vælg mellem 13 nuancer.
HUSK: Lav altid en allergitest inden du går i gang.

Vælg det rigtige produkt
Trænger din hårfarve til at blive frisket op, så den får glans og farvespil tilbage, så vælg en toningsfarve. Den fader ud over tid (selvom du aldrig må regne med at farven forsvinder helt), og farveforskellen i udgroningen mindre synlig.
Nutrisse mousse, Garnier 115 kr.
Utallige nuancer at vælge i mellem og den smarteste skumform, der gør hårfarven meget nem at komme i håret uden spild.
HUSK: Lav altid en allergitest inden du går i gang.

Vælg det rette produkt
Nogle frisørsaloner sælger også hårfarve til hjemmebrug, så du kan holde den hårfarve som frisøren har lavet, frisk i længere tid.
Young color excel, Revlon Professional 169 kr.
Der er nok til to opfriskninger, og du er sikker på at farven er den helt rigtigt.
HUSK: Lav altid en allergitest inden du går i gang.

Vælg det rette produkt
Der findes også hårfarve, der ser professionelt ud, men som kan vaskes helt ud med almindelig shampoo. Resultatet holder derfor kun en dag eller to, men det kan give dig mulighed for at prøve en farve af inden du går all-in.
1 Night highlights, Alterna Stylist 359 kr.
Du redder hårfarven ind i håret, vasker ud med shampoo og har tre nuancer at vælge i mellem. Der er til 20 applikationer i flasken.

Vælg den flotteste farve
Det kan være en vanskelig manøvre at vælge den helt rigtige farve. Lad være med at vælge udfra modellernes hår på æskerne - du kan ikke regne med at farven passer dit hår. Brug i stedet farve-kortet, der ligger ved hårfarve-hylden, og vælg en farve, der ligger maksimalt to toner over eller under dit eget hår.
Altså: find din nuværende hårfarve på kortet, og vælg derefter den farve, der skal med dig hjem. Og tommelfingerreglen hedder, at varme toner går til varmt farvet hud, og kolde toner går bedst til hud med kolde undertoner.

Hvis du vil lysne håret. Lidt.
Det udgroede look - ombre-looket - kræver enten tålmodighed eller en lille smule lysende hjælp. Få fingrene i en lysnende spray og brug den sparsomt. De er ret effektive udi at lysne håret, men smadrer det til gengæld mere end en tur til frisøren. Husk at bruge en styrkende proteinspray i håret hver dag.
Sun kissed lightening spray, Lee Stafford 139 kr.

Hvis du vil have en ny farve. Meget ny farve.
Hele farvehjulet er i spil og ikke længere kun forbeholdt punkere og andre, der for Guds skyld ikke vil ligne alle de andre. Crazy color hårfarve er den nemmeste måde at give håret - eller dele af det - en anden farve, og du kan finde ALLE de farver, du kan komme i tanke om. Er du ikke til den gennemfarvede version, men mere til et transperent eller pastelfarvet look, så brug kun et par dråber af farven.
Crazy Color, Renbow 99 kr.
Tip: Jo mere dit hår er farve (læs: smadret) i forvejen, jo bedre sætter din Crazy color sig.

Og hvis det alligevel ender skidt - gå til en professionel
Trods alle forholdsregler og gode råd, så kan det gå galt. Det er jo kemi, du roder med. Lad frisøren rette op på eventuelle fejlfarver eller mislykkede forsøg. En af de nyeste, professionelle farver på markedet er Wella Illumina color, der af branchefolk beskrives som en revolution. Det er permanet farve, men resultatet bliver mere naturtro og levende end nogensinde før.
Læs mere her.
