
Farvet hår: Dos and don'ts
Er dit hår blevet tørt og mat efter for mange hårfarvninger? Og falmer den nye farve hurtigt? Kig med her, og få de bedste tips til farvet hår
AfPermanent hårfarve virker groft sagt ved, at hårets skællag åbnes, hvorefter farven binder sig til den indre kerne, og så lukkes skællaget igen. Lysning åbner skællaget, fjerner farve fra kernen og lukker det igen.
Skyllefarver lægger sig uden på håret uden først at åbne skællaget, og de er derfor både mindre skadelige og mindre holdbare.
Det er ikke ligefrem sundt at farve håret, men det er sjældent direkte farligt. Den største risiko er en allergisk reaktion over for et eller flere af stofferne i farven. Nogle reagerer så kraftigt, at de skal have lægehjælp, så du bør altid udføre en allergitest, før du farver hår (læs på produktet hvordan) – uanset hvor mange gange, du har gjort det før.
Når først hårets skællag har været åbnet og lukket, måske endda flere gange, bliver det mere skrøbeligt. Håret bliver nemt tørt, sprødt og mat, og det kræver målrettet pleje for at holde sig i fin form. Et andet vigtigt fokuspunkt er farvens klarhed – hvis du ikke passer godt nok på hårfarven, vil den hurtigt falme og få en trist, udvasket kulør.