
Fra pinligt til pænt: Dette hår er 2019's store trend
De fleste ville skynde sig til frisøren for at få dækket det, som nu ser ud til at blive en af årets største hårtrends
Af — 27. januar 2019Hvis du farver håret, skal farven helst vedligeholdes hver tredje måned, og det kan derfor blive en dyr omgang at holde udgroninger nede. Men har du opgivet at skjule dine udvoksninger, er du måske helt ubevidst med på en af 2019’s største hårtrends.
Flere får nemlig ligefrem lavet de mørke udgroninger med en ny og populær farvning, der kaldes for en omvendt balayage. Normalt er balayage en farveteknik, hvor der lægges lyse striber fra toppen af håret og ud i længderne, men med den nye trend farves bunden mørkere og dernæst lægges der mørke striber ud i hårets længder.