
Hestehalens nemme alternativ, du skal prøve nu
Hestehalen er nok de flestes go-to frisure, men er du træt af det klassiske look, er her nogle alternativer, som giver hestehalen nyt liv.
Af — 01. december 2020Hestehalen er og bliver en favorit til både kort og langt hår, når håret skal væk fra ansigtet i en travl hverdag. Derfor ender det ofte i den samme hestehale – og det er en skam, for der findes utallige alternativer til hestehalen, som er lige så nemme at sætte. Nogle gange kan noget så enkelt som en ny type elastik eller en lille ændring af din skilning give hestehalen et helt nyt udtryk.
Søger du inspiration til nye udgaver af den klassiske hverdagsfrisure, har vi samlet en række gode bud på, hvordan du giver hestehalen en smuk opdatering.
1. Hestehale med scrunchie
Den bløde stofeleastik fra 90’erne er gået fra håbløst umoderne til at være fast inventar i skuffen med håraccessories. Det er gode nyheder for dit hår, da den er langt mere skånsom end en normal elastik, og så giver den en øjeblikkelig transformation af din normale hestehale. Vil du skrue op for effekten, kan du gå efter en overdimensioneret scrunchie som set nedenfor.