Nu er hygge blevet en hårtrend

Hygge er meget mere end ild i pejsen og afslappet tøj. Nu er det også en stor international trend. Læs med, og få tips til, hvordan du kan opnå det populære look

© Wenn.com

Mange forbinder ordet hygge med det nationale begreb for afslappethed, komfort og feel-good vibes. Nu ses hygge også i mode- og beautyverdenen.

Vi ser mange forskellige trends, men den afslappede hyggetrend må klart være blandt favoritterne.

Hygge er faktisk blevet så stort et fænomen, at både Vogue og Harpers Bazaar har skrevet om det. Vogue har guidet trin for trin til en hyggeligere vintergarderobe og Harpers Bazaar UK beretter også om, at hygge kan lede til et lykkeligere liv.

Men hvordan får du det populære look? Det er slet ikke så svært. Et par vigtige nøgleord er bløde skilninger, naturlige, varme bronzefarver, smørgyldne blondiner og lette bølger. Så det er ud med de kolde farver, og ind med de varme.

Også når vi ser på de bedste catwalk-frisurer fra Copenhagen Fashion Week, går den lidt tilfældige styling igen.

En ting er sikkert: 2017 er året, hvor du roligt hoppe med på den nye, hyggelige hårtrend.