Sådan får du sundt hår
Sundt hår er den nyeste skønhedstendens: Costume guider dig til, hvordan du får looket og hvilken børste, du skal investere i
AfFå looket: Sundt hår
Sundt hår starter med en god hårkur, som bruges to gange om ugen. Brug også en nærende olie eller et serum i de fugtige spidser og en proteinspray i hele håret. Det gør hårene stærkere.
Lad dit hår lufttørre, til det er næsten tørt, og kom så dine stylingprodukter i. Det kan være en mousse til at give volumen ved hovedbunden eller et varmebeskyttende produkt.
Nu kan du føntørre dit hår, og for at få det helt blankt skal du bruge en børste. En rundbørste giver håret et løft fra bunden, mens de flade paddle-børster er nemme at arbejde med, hvis du har langt hår.
Blæs altid i hårets groretning, så skællaget lægger sig ned, og afslut med kold luft. En god føntørring holder i flere dage, hvis du børster dit hår dagligt.
