Se hårstylistens egne favoritprodukter
Toni&Guy Hair Meet Wardrobes lead stylist, Joekim Nielsen, viser og guider dig til sine fire favoritter
AfJoekim Nielsens favoritter
Under Københavns modeuge var Costume Backstage til flere af de shows, som Toni&Guy Hair Meet Wardrobe's lead stylist, Joekim Nielsen, lavede hår på. Her fik vi en snak med den anerkendte frisør og hårstylist, og han fortalte os om sine personlige favoritter, når han skal style hår - til hverdag og fest.
Kig igennem galleriet her og få forklaringen på, hvorfor disse produkter er så gode, og hvordan du bruger dem mest optimalt.

Min bedste ven 3D Volumiser
“Jeg elsker vores nye Glamour 3D produkt. Den er fantastisk at føntørre håret i og det får en dejlig luftig struktur, som en blanding seasalt og dry shampoo, og så bliver håret ikke mat af produktet.
For ekstra fylde, eller for opfriskning dagen efter, spray den i det tørre hår og brug en defuser, mens du masserer fylden tilbage i håret med fingrene.”

Dry shampoo 2 Day Freshness
“Dry shampoo er et uungåeligt produkt i denne tid, hvor håret skal have fylde og gerne må se lidt brugt ud. Brug den i nyvasket hår eller i stedet for at vaske håret på dag 2 og eventuelt 3. Den farver ikke håret og blødgører en smule i modsætning til mange andre dry shampoos.
Kom eventuelt en smule leave in conditioner i længderne inden, så den har noget at binde sig fast i.”

Style spray wax og Sculpting powder
“Mange mænd har virklig svært ved at style deres korte hår, da de tit kommer for meget produkt i. Og der er ikke noget værre, end en mand der har for stylet hår - specielt i denne tid, hvor håret også hos mænd gerne skal se lidt naturligt (uproduktet) ud.
Med en spray wax er det nemt for mænd ikke at overprodukte. Man styler håret uden wax, og sætter det som frisuren er klippet til, og efterfølgende sprayer man et par pift henover frisuren - meget meget nemt, og det kan ikke gå galt.
Er det en korthårsfrisure med en smule længder i, er Toni&Guy Hair Meet Wardrobe Sculpting powder et god suplementprodukt til den lange del af frisuren. Drys en smule af powderen i bunden under stylingen og slut igen af med Style spray wax.”
