Hævede øjne? Sådan slipper du af med puffy eyes
Vågner du ofte op med hævede øjenlåg? Få overblikket over de gode råd og produkter, der gør en ende på dine puffy eyes
Af — 22. januar 2020Hævede øjne
Hævede øjenlåg og poser unde øjnene indtræffer ofte morgenen efter en sen aften, og jo ældre vi bliver, desto oftere svulmer øjenområdet op.
De hævede øjne er ikke farlige, men kan være udtryk for forskellige ubalancer i kroppen.
Her guider vi til, hvorfor de hævede øjenlåg opstår og hvad du kan gøre for at mindske puffy eyes.

Derfor får du hævede øjne
Hævelsen ved øjenlåg og under øjnene skyldes væskeophobninger fra væske i kroppen, som samler sig i det fine væv ved øjenomgivelserne imens du sover. Væsken samler sig her, fordi huden rundt om øjnene er tyndere end i resten af ansigtet, og nemmere buler ud og giver plads til væsken.
De hævede øjne mest synlige om morgenen, og vil i de fleste tilfælde fortage sig i løbet af dagen, når du får rørt dig, og væsken føres videre rundt i kroppen.
Den ophobede væske i kroppen kan komme fra din kost eller fra for varme temperaturer i hjemmet, men de hævede øjne kan drænes for væske ved hjælp af blandt andet kuldeog massage.

Mindsk hævede øjne med kulde
Den hurtigste løsning er at lægge noget koldt over de hævede øjenlåg. Kulde vil få blodkar og hud til at trække sig sammen, hvilket tvinger væsken væk fra øjenområderne. Brug en kold klud, et par kolde øjenmasker, en kold ske eller et massageredskab, som forinden har været en tur i køleskabet.
Kolde øjenmasker til hævede øjne: Cooling water eye patches, Milk hos Magasin.dk 190 kr. Kan købes her.

Allergi kan give hævede øjne
Er du især plaget af hævede øjne om foråret, bør du få undersøgt, om du lider af allergi.
Allergi får øjenområdet til at hæve, og du skal derfor tale med din læge om den rigtige medicin, der afhjælper allergien.

Afhjælp hævede øjenlåg med ansigtsmassage
Vil du minimere hævede øjenlåg, kan du gøre det med ansigtsmassage, som giver resultater på den korte bane og generelt mindsker væskeophobninger i ansigtet. Massér morgen eller aften for at sætte gang i blodcirkulation og aktivere lymfesystemet, så hævelsen bliver drænet.
Sådan mindsker du hævede øjne med massage:
- Skrab med en gua sha-sten eller rul med en jaderulle fra midten af ansigtet og ud mod ørerne.
- Før derefter massageredskabet ned ad halsen.
- Gentag alle bevægelser fem til ti gange.
- Vil du kun massere øjenområderne, skal du køre fingrene eller massageredskabet frem og tilbage fra den ydre øjenkrog til den inde øjenkrog.
- Gentag denne bevægelse fem til ti gange, og gør det gerne flere gange dagligt.
Gua sha til ansigtmassage: Glow gua sha, Calmish hos Matas.dk 500 kr. Kan købes her.

Sov mere, og få mindre hævede øjenlåg
For lidt søvn kommer også til udtryk i form af mere hævede øjne. Søvnmangel gør huden mindre spændstig og kan desuden påvirke kroppens saltbalance, hvilket giver mere ophobet væske i kroppen og under øjnene.
Har du svært ved at falde i søvn eller at blive i søvnen, bør du prøve en sovemaske, som holder lys ude.
Sov bedre med en sovemaske: Holly silk eye mask, Sissel Edelboe 350 kr.

Spis mindre salt, og afhjælp hævede øjne
Hævede øjenlåg kan blive værre, hvis du spiser meget salt, fordi salt binder væske til kroppen. Dermed vil din krop rumme endnu mere ophobet væske, som også vil ende under dine øjne.

Forebyg hævede øjenlåg ved at sove på ryggen
Er du meget generet af hævede øjne, kan du med fordel begynde at sove på ryggen med en ekstra pude under nakken, så hovedet ligger højt. Det vil give mindre hævelser og et friskere udseende næste dag.

Smør med øjencreme for mindre hævede øjenlåg
Huden under øjnene er næsten 40 procent tyndere end huden i resten af ansigtet, og samtidig er det også den mindst elastiske del af huden. Derfor ældes huden under øjnene først og bliver med alderen tyndere og mere gennemsigtig.
Styrkende øjencreme gør overhuden tykkere og kan gøre den mere modstandsdygtig over for væskeophobninger. Gå gerne efter en kølende variant, som øjeblikkeligt dræner de hævede øjne for ophobet væske.
Øjencreme til hævede øjne: Puffy eyes gel, Beauté Pacifique 309 kr. Kan købes her.

Skru ned for varmen, og få mindrede hævede øjne
Bor og sover du meget varmt, udtørrer det ikke bare din hud, men kan også gøre dig dehydreret. Det får kroppen til at holde på væsken, med det resultat, at du også bliver mere hævet i ansigtet og under øjnene. Skru derfor ned for varmen, og husk generelt at drikke rigeligt med væske.
