Her er de eneste produkter, du har brug for
Det kan være udfordrende at navigere i skønhedsjunglen. Derfor har vi samlet i de fem eneste beautyprodukter, du har brug for, inden for kategorierne hår, hud og makeup
AfLad os bare være ærlige. Der findes overvældende mange skønhedsprodukter, og du kan sikkert få øje på de ti første derhjemme, som du stort set aldrig bruger. Vi har skåret ind til benet og samlet de ultimative 15 produkter, der til enhver tid vil fuldende dine skønhedsrutiner.

Makeup
1. Primer
En smuk makeup kræver en god base, hvis den skal holde hele dagen, så start altid med at lægge en primer oven på din dagcreme inden din foundation. Den holder din makeup pæn og mindsker også tydelige porer og fine linjer og giver glød til huden.
Wonder glow, Charlotte Tilbury hos Net-a-porter.com ca. 365 kr.
2. Foundation
Har du fundet den perfekte foundation, så hold godt fast i den. Det er nemlig ikke helt nemt at finde den foundation, der passer præcis til dig og din hud. Gå efter en let konsistens, som er nem at blende ind i huden, og som lader din hud skinne igennem. Din foundation må gerne gøre huden mere ensartet at se på, men ikke skjule ujævnheder. Det har du concealeren til.
The soft fluid long wear foundation i natural, La Mer hos Matas 750 kr.
3. Concealer
Ingen kvinde bør undvære en concealer, og du kan med fordel vælge en, der er god til at skjule både mørke rande under øjnene, rødme og ujævnheder. En cremet concealer dækker bedst og er nem at arbejde med, uanset om du bruger en pensel eller dine fingre, mens en flydende concealer er bedst til dig, der ønsker at lysne øjenomgivelserne eller rødme i huden.
Soft matte complete concealer i vanilla, Nars forhandles hos Sephora 245 kr.
4. Multitasker
Du kan sagtens bruge din læbestift som blush og på den måde spare plads i tasken, men endnu bedre er det at finde et multiprodukt, der frisker både kinder og læber op på én gang. Vælg en cremet version uden shimmer, som du nemt kan duppe på læberne med fingrene, og som næsten smelter ind i huden. Det giver et naturligt resultat.
Lip2cheek i demure, RMS Beauty hos Netaporter.com ca. 290 kr.
5. Mascara
Mascara er ikke til at undvære, uanset om du er på udkig efter længde, farve, fylde eller det hele på én gang. Buk altid dine vipper, inden du kom- mer mascara på, hvis du ikke har øjne som Bambi fra naturens side – først helt tæt på vippekanten og derefter midt på vipperne.
Hypnôse doll eyes i 01 black, Lancôme hos Magasin.dk 260 kr.

Hudpleje
1. Ansigtsrens
Begynd og afslut hver dag med at rense din hud. Ikke alene befrier du den for makeup, døde hudceller, sved, støv, bakterier og produktrester, der kan føre til en trist teint og urenheder, men du skaber også det bedste fundament for, at huden optager dine hudplejeprodukter. Uanset om du foretrækker at rense med en skum, en olie, en rensemælk eller noget helt andet, så må din hud aldrig føles stram eller tør, efter at du har renset den, så gå efter en mild rens – uanset hudtype.
Cleansing foam, Tromborg 260 kr.
2. Toner
Mange glemmer eller undlader at bruge en toner efter rens, men det er synd. Fordelene er nemlig mange. En toner giver fugt til huden, den beroliger og frisker op og hjælper huden med at genoprette sin pH-værdi. Og så får den dine hudplejeprodukter til at trænge lettere ind i huden. Er din hud sensitiv, skal du huske at gå uden om de tonere, der indeholder alkohol, da det kan irritere og udtørre huden.
Parsley seed anti-oxidant facial toner, Aesop hos HollyGolightly.dk 450 kr.
3. Serum
Hemmeligheden bag serum er, at det har en højere koncentration af aktive ingredienser end en creme, og at molekulerne i et serum er mindre, hvilket betyder, at den kan trænge dybere ind i huden. Det gør serum helt uundværlig i din hudplejerutine, hvis du gerne vil arbejde lidt mere intenst med forebyggelse af rynker eller døjer med en tør eller irriteret hud. Serum er enten vandbaseret eller formuleret som en olie, og sidstnævnte er en virkelig god investering, som ofte er fugtende nok til at erstatte din dagcreme, og som giver din hud den eftertragtede glød.
Active botanical serum, Vintner’s Daugther hos Netaporter.com ca. 1.180 kr.
4. Peeling
Sørg for at eksfoliere din hud en til to gange om ugen. Det holder urenheder på afstand, sætter gang i cellefornyelsen, forfiner overfladen og giver din hud en mere klar glød. Vælg en kemisk peeling frem for den mere traditionelle ansigtsskrub, der indeholder små korn og arbejder mest på overfladen af huden. En kemisk peeling indeholder syre og har en geléagtig konsistens, der skal sidde på huden som en maske. Den når dybere ned i huden og giver et bedre resultat.
Juicy mandarin sorbet enzyme exfoliator, Amazing Space 255 kr.
5. Ansigtscreme
Det siger sig selv: Du skal have en god ansigtscreme, men det kan være svært at navigere rundt i junglen af ingredienser. Tre ingredienser, du aldrig går forkert i byen med, er C-vitamin, som er en kraftig antioxidant, der effektivt bekæmper pigmentforandringer, hyaluronsyre, der giver masser af vital fugt til din hud, og retinol, der er kendt som lidt af et vidunder i kampen mod både acne og rynker.

Hår
1. Hårolie
Uanset hårtype bør du altid have en nærende hårolie inden for rækkevidde. Frygt ikke fedtede lokker – den tid er forbi. Hårolier i dag er lette i konsistensen, og de er lidt af et mirakelprodukt, der både virker som en plejende leave-in-conditioner, afhjælper frizz og giver en smuk og sund glans til håret. Fordel den i spidserne og op til omkring midt i dine længder, og du vil hurtigt undre dig over, hvordan du nogensinde kunne leve uden.
Moroccanoil treatment light, Moroccanoil hos Magasin.dk 259 kr.
2. Børste
Investér i en god børste. Det gør en verden til forskel for dit hår, og den holder næsten hele livet. Den mest ikoniske af dem alle er også den bedste. Mason Pearson er med sine rene, naturlige vildsvinehår skånsom mod både hårstrå og hovedbund. Den stimulerer hårvæksten ved blidt at massere dine hårsække og hovedbund, og så giver den et mere glansfuldt hår ved at fordele hovedbundens naturlige fedt i hele håret. Mason Pearson-børsten i rent vildsvinehår er god til et fint hår, mens børsten i et miks af vildsvinehår og nylon er god til et normalt eller kraftigt hår.
Børste, Mason Pearson hos Matas.dk 1.095 kr.
3. Shampoo
Der findes en shampoo til enhver hårtype og til ethvert problem, men du går aldrig galt i byen med en plejende shampoo, der holder håret sundt og glansfuldt. Det kan være fristende at vaske sit hår hver dag, men dit hår har bedst af kun at blive vasket omkring tre gange om ugen. Skru ned for temperaturen, når du vasker dit hår – for meget varme kan resultere i et tørt og livløst hår, og vask det gerne to gange, hvis du bruger mange stylingprodukter. Den første vask fjerner produktrester, mens den næste renser og plejer både hår og hovedbund.
Blossom shampoo, Rudolph Hair hos Magasin.dk 225 kr.
4. Teksturspray
Det er de færreste, som vågner op med et misundelsesværdigt skødesløst og let rodet hår, som vi kender det fra modellerne, men med en teksturspray kan du nemt få looket. En teksturspray kan bedst beskrives som en hybrid mellem en tørshampoo, en saltvandsspray og en hårspray, der giver en god fylde og lækker tekstur til håret og får dit look til at holde dagen og natten lang uden hverken at tynge håret eller gøre det fedtet at se på.
Texturizing hair spray, Ouai Haircare hos Net-a-porter.com ca. 166 kr.
5. Hårmaske
Medmindre dit hår har tendens til at filtre vildt og voldsomt, kan du med fordel skifte din balsam ud med en hårmaske. Brug den en gang om ugen i nyvasket og håndklædetørt hår, og fordel den jævnt i hele håret – også i hovedbunden – og red håret igennem med dine fingre og ikke en børste. Kom et håndklæde om håret, lad masken virke, og skyl den derefter ud med det koldeste vand, du kan overskue. Det minimerer frizz og gør håret både blødt og glansfuldt.
Olive fruit oil deeply repairative hair pak, Kiehl’s hos Magasin.dk 260 kr.
