10 håndcremer til vintertørre hænder
Pas godt på den tynde hud på dine hænder med fugtende og nærende cremer
AfPleje til hænderne
Huden på hænderne er særligt tynd og har næsten intet fedtvæv - vælg derfor en håndcreme, der er udviklet til at pleje og beskytte netop huden her for at undgå de tørre hænder og ru fingerspidser i vinterkulden. Der kan være stor forskel på effektivitet og komfort i de forskellige håndcremer. Vælg derfor med omhu en creme, der passer dig og dine behov bedst.
Vi guider dig her til de lækreste håndcremer lige nu, som du kan have lige ved hånden, og som med garanti kan få dig gennem den kolde tid med bløde hænder.
Artiklen er skrevet af Lene Huusmann, der er skønhedsekspert og Costume.dk's nye bidragsyder. Læs mere om Lene her.

Til badeværelset
Vælg en creme til badeværelset, som du kan benytte efter håndvask og bad. Det er vigtigt med en god creme, som fugter og trænger ind, uden at du føler dig nødsaget til at sidde stille og lade hænderne tørre, inden du igen kan bruge dem.
Denne er velduftende, hurtigtørrende og fugtgivende - og én man godt gider have stående fremme.

Til badeværelset
Ultimate strenght hand salve, Kiehl's hos Magasin.dk 165 kr.
PSST ...
Udover at have håndcremer liggende flere steder - for eksempel på natbordet, på jobbet og i håndtasken - så husk også handsker, når du er udenfor, nu hvor kulden for alvor presser på.

Til håndtasken
En lille og fiks tube, som passer godt i håndtasken, er god at bære rundt på. Vælg varianter til din håndtaske med behagelige konsistenser som let trænger ind i huden, og efterlader hænderne bløde uden at fedte.
Fragonia & sea buckthorn hand cream, Pai hos Matas.dk 180 kr.

Til håndtasken
Repair hand cream, Bioderma hos Apotekeren.dk 69 kr.
PSST ...
Smør gerne hænderne ind flere gange om dagen. Hvis du synes, at håndcremen fedter, så undlad at smøre den ud i håndfladerne, da der er mange svedkirtler her. Læg i stedet lidt creme på håndryggen, og smør den ud med den anden håndryg eller fingerspidserne.

På natbordet
Hav en håndcreme, der er fed og tung, til at stå på dit natbord. En håndcreme, som efterlader en god mængde fugt, er god at bruge inden sengetid, så den rigtig kan få ro og lov til at trænge godt ind i huden, mens du sover.
Fruit and vitamin hand cream, Mario Badescu hos Adelie.dk 145 kr.
