
15-år gammelt og glemt brand storhitter nu online
Mærket med 15 år bag sig var fuldstændigt glemt, indtil en altafgørende anbefaling på TikTok gav fornyet popularitet og konstant udsolgte produkter.
Af — 11. oktober 2020I en tid hvor skønhedsmarkedet konstant byder på nye mærker, er det både overraskende og en flot bedrift, når et 15 år gammelt og glemt brand formår at blomstre op igen. Det er ikke desto mindre det, som er sket med dette hudplejemærke, hvis emballage ikke ser ud til at have været opdateret siden midt 00'erne. Heldigvis er det ikke det ydre, der tæller, og det er netop også effekten ved dette glemte brand, som har fornyet popularitet i blandt de unge forbrugere, og hvorfor mærket nu konstant kan melde om udsolgte produkter i USA.
En TikTok-succes
Her er tale om hudplejemærket CeraVe, der som sagt har 15 år på bagen, hvor de sidste mange år har været ganske annonyme, indtil det pludseligt begyndte at florere med anbefalinger af mærket online.
En af de anbefalinger blev videregivet på mediet TikTok, hvor den selvudnævnte hudplejeekspert Haram Yabro i sommers lavede en video om de bedste prisvenlige produkter til ansigtsrens. I videoen fortalte han sine 6 millioner TikTok-følgere, at han altid anbefaler andre at bruge CeraVes salicylbaserede rens Renewing sa cleanser. Og TikTok-stjernens ord har formentligt være med til at sætte fornyet fokus på brandet, som nu bliver købt af de samme unge amerikanske forbrugere, der normalt ville gå efter nye og appetitlige mærker som Glossier eller prisvenlige The Ordinary.