3 ansigtsmasker din hud vil elske

Vær ekstra god ved din hud om vinteren, hvor kulde, blæst og radiatorvarme kan gøre den både tør og irriteret. Costumes skønhedsredaktør har testet tre af de allerbedste ansigtsmasker – en af dem er en lermaske, som kan bruges på alle hudtyper.

Paris Fashion Week SS 2022Paris, September 2021

Paris Fashion Week SS 2022Paris, September 2021

© Anna Stokland

Den eksfolierende maske

Masken er ideel til dig der døjer med urenheder og acne. Granatæbleskal og -kerner eksfolierer og fjerner døde hudceller, samtidig med at hudcellefornyelsen stimuleres og får et boost. Lad den sidde i 15 minutter, tilsæt en smule vand og massér blidt, hvorefter du fjerner den med vand.

Den dybderensende maske

Med beroligende aloe vera, rensende kaolin-ler, helende calendula og aktivt kul, der går ind og mindsker porerne, er masken fra Lesse både mild og effektiv – og den kan derfor, i modsætning til mange andre lermasker, bruges på selv en sensitiv og tør hud uden at udtørre eller irritere.

Den fugtgivende maske

Giv din hud masser af fugt i dybden. En høj koncentration af hyaluronsyre og antioxydanter fra havtorn booster fugtniveauet i huden. Resultatet ser du med det samme – huden er synligt mættet og føles mere smidig. Og så kan masken også bruges hen over natten for en endnu mere intensiv effekt.