3 tricks, der løfter dine trætte øjne
Uanset om du skal til en stor fest eller bare har brug for lidt ekstra hjælp mandag morgen, så vil disse produkter opfriske og forskønne dine trætte øjne
Af — 23. juni 2017Få friske øjne igen
Man siger, at øjnene er spejlet til din sjæl, men nogle gange er dette spejl desværre indrammet af mørke, trætte og hævede omgivelser, som både gør dig uoplagt og ældre at se på.
Især er vi mange, der døjer med morgenhævede omgivelser, og det kan altså være ret irriterende. Ligeledes kan man også have både begyndende rynker og tørhedslinjer i den tynde øjenhud, og disse kan også være med til at give indtrykket af et ældre udseende.
Heldigvis findes der faktisk nogle ret effektive og nemme midler, som både giver masser af fugt, og som dræner de hævede øjenomgivelser, så du kan få øjeblikkeligt friske og smukke øjne igen.
Psst ... Du kan også sminke dig til større øjne med disse simple makeupråd

Den hurtige
Læg altid din øjencreme i køleskabet, fordi den kolde creme, vil straks få lidt af hævelsen til at dæmpe sig omkring dine øjne. Vælg gerne en øjencreme med en kølende applikator som denne fra Clinique.
Har du bare fem minutter ekstra om morgenen, så kør dine to ringfingre i cirkler rundt om øjnene. Sæt fingeren ved den inderste øjenkrog, og kør den i en cirkel under øjet, forsæt op mod øjenlåget, under brynet, og slut cirklen ved den inderste øjenkrog igen. Gentag denne cirkel et par gange på hvert øje.

Den eksklusive
Denne metode er en anelse mere pebret, men bestemt det hele værd. Islandske Bioeffect har netop lanceret Egf Eye Mask Treatment, som både indeholder et serum til øjnene og seks øjenmasker. Serummet og øjenmaskerne giver straks dine øjenomgivelser nyt liv og fugt.
Vil du have en ekstra kølende effekt, så læg både serum og øjenmasker i køleskabet. Massér først serummet ind i dine øjenomgivelser, og læg derefter de kølende øjenmaske under hvert øje, og lad dem sidde i minimum 15 minutter.
Denne behandling er både god til om morgenen, eller inden du gør dig klar til en stor fest. En pakke indeholder seks øjenmasker og et serum.

Kirurgi uden kniv
Døjer du også med hævede øjenlåg, skal du prøve Magicstripes, som er en slags forskønnende tape, der lægges på øjenlåget og giver et øjeblikkeligt løft. Magicstripes er altså ikke en maske, men er istedet beregnet til at skulle bruges hele dagen med den effekt, at dit øjenlåg vil syne mindre tungt.
Magicstripes skal lægges i globelinjen, der hvor dine øjenlåg folder. Efter du har placeret tapen på din afrensede hud, kan du lægge makeup på øjet, ligesom du plejer – nu bare med løftede og mindre tunge øjenlåg.
Tapen fås i tre forskellige størrelser, og på Beautyhero.dk kan du finde en video, der guider dig til at placere dem korrekt. En pakke indeholder 64 styks tape.
