3 uundværlige håndcremer
Gå efteråret i møde med bløde og velplejede hænder, når Costumes skønhedsredaktør anbefaler sine yndlingshåndcremer
AfBløde hænder
Da jeg vågnede i går, bemærkede jeg noget anderledes med det samme – mine hænder var pludseligt tørre.
Datoen viste 1. september, og det vil sige første rigtige efterårsdag, og det lagde min hud ikke skjul på.
Her får du tre af mine yndlingshåndcremer, hvis dine hænder også har opdaget efteråret.

Det australske hudplejemærke, Jurlique, kan i år fejrer 30-års jubilæum, og det gør de med en limited edition af deres ikoniske håndcreme, der både plejer og blødgører med en duft af roser fra deres egen biodynamiske gård i Australien.
Precious rose hand cream limited edition, Jurlique 375 kr. (forhandles hos Magasin)

Hvis du ligesom mig er fan af læbepomaden fra Ficus Folium, vil du også elske deres nye håndcreme.
De naturlige ingredienser trænger hurtigt ind og efterlader en frisk citrusduft.
Ginger lemon handcream, Ficus Folium 150 kr.

Jeg indrømmer gerne, at det var udseendet, jeg først faldt for, men heldigvis levede indholdet op til det smukke ydre.
En lækker, blødgørende creme der dufter af jasminer og neroli.
Luxury hand and body cream, Rodin hos Netaporter.com 560 kr.
