
6 fejl, der kan forårsage rød og irriteret hud
Har du rød og irriteret hud? Så skal du undgå disse seks ting, som vil gøre din huds tilstand endnu værre
Af — 27. april 2019Hvis du har sensitiv hud, kender du formentlig til problemer med markant rødmen, som det kræver mange lag foundation at dække.
Rødmen kan opstå af flere forskellige grunde, og herunder opremser vi seks af de hyppigste fejltagelser, som gør rød og blussende hud værre.
Du behandler ikke den egentlige grund til din rødme
Selvom der findes mange cremer, der lover at kunne dulme din røde hud, er det vigtigt at vide præcis, hvad dinrødme skyldes.
Rødme forårsaget af tørhed skal behandles med cremer med et højere indhold af eksempelvis hyaluronsyre, men skyldes rødmen hudsygdommen rosacea, kræver det lægeordinerede præparater eller laserbehandling.
Har du mistanke om rosacea, så kontakt egen læge, der kan henvise dig til en hudlæge.
Du bruger et forkert renseprodukt
Det er altid vigtigt at rense din hud, især om aftenen, men bruger du et for skrapt rensemiddel, kan din hud blive endnu mere irriteret og inflammeret. Føles huden stram og irriteret efter du har renset den, skal du overveje at udskifte dit renseprodukt.
Et godt tip er, at jo mere produktet skummer, jo mere udtørrende er det. Gå efter sulfatfrie renseprodukter, da de er mindre udtørrende.
Du bruger for mange eksfolierende produkter
Ansigtsscrubs og eksfolierende frugtsyre-produkter kan irritere en i forvejen sart hud og gøre de øvre blodkar endnu mere udvidede og synlige, hvilket vil medføre mere rødmen.