7 lermasker, der redder din hud
Lermaskerne har gjort comeback, og de kan rense i dybden, mattere fedtet hud og eksfoliere mere skånsomt end en scrub. Vi har prøvet dem på
AfMaskerade
Lermasker er alfa omega, når det kommer til lækker, sund og ren hud. Men husk, lad aldrig en lermaske tørre fuldstændig ud, så den begynder at krakelere.
Vask den af, så snart den er begyndt at skifte farve og størkne – ler har nemlig tre faser, hvoraf den sidste suger fedtet, og det skal den jo ikke gøre for længe.
Psst ... Du passer helt sikkert godt på din hud, men tager du højde for forurening? Bliv klogere her
Costume har prøvet syv forskellige af slagsen, og du kan se, hvad de kan hver især, lige her.

Mere udstråling
Den gule farve får den fra gurkemeje, og de små, sorte korn er tranebærfrø, der virker eksfolierende og gør overfladen synligt mere klar.
Brug en vaskeklud og lunkent vand til at fjerne masken med, da de små frø sidder ret godt fast.
Turmeric & cranberry seed energizing radiance masque, Kiehl’s hos Magasin.dk 280 kr.

Det kolde gys
Jeg fik et lille chok, da jeg smurte masken på – den indeholder en form for mentol, som giver en meget kølende fornemmelse. Faktisk kvikkede den mig lidt op.
Masken virker dybderensende og er velegnet mod akne – den eksfolierer og fjerner de tilstopninger, der kan forårsage urenhederne.

Beroligende udrensning
Denne maske er virkelig god. Punktum.
Min hud driller tit, når det er koldt, men masken dulmede al rødme og inflammation, så huden var mere beroliget efterfølgende.
Desuden suger den overskydende fedt, hvis du – ligesom mig – i perioder har lidt skinnende hud. Jeg anbefaler den til alle, der døjer med urenheder.
Clarifying clay masque, Skinceuticals hos Dermacaredirect.co.uk ca. 422 kr.

Creamy clay
Den her er ret medgørlig og nem at fordele, da den er meget cremet af en lermaske at være og derfor heller ikke stivner i ansigtet som mange af de andre.
Takket være japansk ler renser den porerne, så din hud føles og syner renere.

The helping hulk
Et liv i byen sætter sine spor i huden – også kaldet city skin.
Men der er hjælp at hente i denne grønne maske af mineralsk ler, som indeholder antioxidanter, der netop bekæmper de frie radikaler fra forureningen, du er ekstra udsat for i en storby.
Du skal være glad for parfume, for den har en stærk duft. Til gengæld bliver din hud silkeblød og glinsende. Min gjorde i hvert fald.

Eksotisk salve
Bobbi Brown har puttet havvand fra Hawaii og hvidt ler fra brasilianske Amazonas på tube, og resultatet er en udrensende maske, som ikke udtørrer.
Efterfølgende føles huden ren og blød, så den er klar til serum eller natcreme.

Balancemudder
Der er ingen tvivl om, at dette er en lermaske, for dens konsistens minder meget om mudder.
Der er da også en snert af ler i duften, som gav mig fornemmelsen af, at jeg havde med et meget naturligt produkt at gøre.
Tromborgs maske kan balancere huden, så den fugter, hvor du er tør, og matterer, hvor du er fedtet.
Clever girl. Jeg ville dog alligevel følge op med en fed creme, hvis din hud er meget tør.
