Brug dine hudprodukter rigtigt
Der findes et væld af forskellige produkter, så der er ikke noget at sige til, hvis du er forvirret. Her får du den helt rigtige rækkefølge til lige netop din hudtype
AfHudpleje fra start til slut
For at et produkt virker optimalt, er det ikke ligegyldigt, hvornår det kommer på. Det har blandt andet noget med dets konsistens og størrelsen på molekylerne i produktet at gøre. Overordnet hedder det rens – specialpleje – fugt – beskyttelse, men under hver kategori hører typisk mere end et produkt til.
Listen her skal ikke forstås som, at du SKAL bruge alle produkter i rækkefølgen, for det er der ingen grund til, men den giver dig et overblik over, hvilke produkter du skal bruge hvornår.
Klik dig igennem galleriet, og bliv klogere på de forskellige trin.

Step by step
1. TRIN: RENS
Uanset hvilken hudtype du har, er dette trin obligatorisk – især om aftenen, så dagens snavs og forurening vaskes af, inden huden skal have sin skønhedssøvn. Optimalt skal du først fjerne makeup med en makeupfjerner og derefter rense huden med en grundigere rens. Bruger du dermaroller eller skinroller, er det også i dette trin, at den skal frem.
2. TRIN: EKSFOLIERING Nu er du kommet til det trin, hvor de døde hudceller skal fjernes. Eksfoliering afhjælper desuden rynker, forstørrede porer og misfarvninger på huden på grund af solen. Du kan enten bruge en scrub, som vaskes af, eller en kemisk peeling, som bliver på huden og derfor er mere effektiv. Spørg en kosmetolog, hvor ofte du skal gøre det, og hvilken slags peeling din hudtype kan tåle.
3. TRIN: LOTION Kært barn har mange nye navne: Rigtig mange skønhedsmærker er begyndt at lave flydende lotions, som tilfører øjeblikkelig fugt. De hedder også emulsions og essences, og gør, at din hud får nemmere ved at optage de plejende produkter. Det er lidt det samme som, at et fugtigt viskestykke suger vand nemmere end et tørt.
4. TRIN: SERUM Serum hører under specialpleje. Du kan vælge et, der afhjælper et særligt behov eller problem, du har i huden. Det kan være rødme, misfarvninger eller rynker. Et serum trænger længere ind i huden end en creme og skal derfor altid på først.
5. TRIN: OLIE Medmindre du har meget tør hud, er det unødvendigt at bruge både serum og olie. Nogle sensitive hudtyper kan slet ikke tåle fede olier, så her er det også en god idé at få analyseret sin hud af en kosmetolog. Olien skal altid på efter serum.
6. TRIN: ØJENCREME Huden er tyndere under øjnene og derfor mere sart, så det område skal have særlig pleje med rigelig fugt. Det både forebygger og hjælper mod fine linjer, rynker og mørke rande. De fleste øjen- cremer indeholder ingen eller meget lidt parfume, så det er bare om at finde en, du kan lide.
7. TRIN: DAGCREME/NATCREME Igen er det ikke alle, der har brug for både serum, olie og en dagcreme eller natcreme, men har du en tørstende hud, er det nu, cremen skal på.
8. TRIN: SOLCREME Solbeskyttelse er selvfølgelig kun nødvendig i din morgenrutine, men her er den også vigtig. Dagcremer med solfaktor er ikke nok, så slut altid af med et lag solcreme, inden du lægger makeup.

Normal hud
En normal hud føles elastisk, farven er ensartet takket være en god blodcirkulation, og porerne er små. Det er en afbalanceret hud, som hverken er for fedtet eller for tør. Desværre er der ikke så mange, som har denne hudtype, men selvom den er problemfri, skal den selvfølgelig renses og plejes, så den også kan ældes med ynde.
Instant cleansing water, Dior 265 kr. // Gentle foaming cleanser, Clarins 195 kr. // Original pure konjac sponge, My Konjac Sponge 100 kr. // Daily exfoliating cream, Jurlique 390 kr. // The treatment lotion, La Mer 770 kr. // Lait-créme concentré, Embryolisse 199 kr. // Hydra beauty eye gel, Chanel 385 kr. // Cellular protective cream for face spf 15, Sensai 775 kr.

Tør hud
Tør hud kan føles stram og skalle. Rynker og linjer er mere synlige på tør hud, der typisk ser ru og mat ud. Tør hud er mere udsat for eksterne faktorer, da den naturlige beskyttelsesbarriere er mindsket. Undgå lange, varme bade, da vand udtørrer. Brug produkter med hyaluronsyre og sheasmør i – det henholdsvis binder fugten og virker fugtgivende.
Micellar cleansing water, L’Oréal Paris 45 kr. // Perfectly clean cream cleanser/moisture mask, Estée Lauder 220 kr. // Moisture plenish serum Ling Skin Care 585 kr. // Facial oil, Rudolph Care 795 kr. // Restorative facial cream, Sisley 550 kr. // Make a difference night creme, Origins 370 kr. // Moisturizing eye cream, Elizabeth Arden 295 kr. // Protective anti- wrinkle cream spf 30, Decléor 399 kr.

Fedtet hud
På grund af en høj talgproduktion har fedtet hud tendens til tilstoppede porer og ophobning af døde hudceller. Det kan resultere i akne eller urenheder. Huden ser mere skinnende ud, og porerne er meget synlige. Og glæd dig over, at det i det mindste er den hudtype, der senest får tydelige tegn på aldring.
Sébium h2o, Bioderma 119 kr. // Blemish +age cleansing gel, Skin Ceuticals 330 kr. // Mild clarifying lotion, Clinique 165 kr. // Active serum, Is Clinical 1.145 kr. // Sheer refining fluid, Exuviance 399 kr. // Clearcalm 3 replenishing gel cream, Ren 295 kr. // Eye wonder, Oskia 590 kr. // Acne spot fast fix, Murad 205 kr. // Mattifying face fluid spf 30, Vichy 129 kr.

Sensitiv hud
Denne hudtype skal du passe allermest på. Den er skrøbelig og kræver nænsom behandling. Sensitiv hud bliver let irriteret og rød, og der kan opstå prikken, svie og irritation. Respektér dens skrøbelighed med få, blide produkter uden parfume og solcreme hver dag.
Micellar cleansing water, Garnier 70 kr. // Aloe calming facial cleanser, The Body Shop 100 kr. // Cashmere cleanse børste- hoved, Clarisonic 210 kr. // Rose facial spritz, The Organic Pharmacy 310 kr. // Toleriane ultra intense soothing care, La Roche- Posay 165 kr. // Biocalm soothing eye balm, Estelle & Thild 219 kr. // Sun lotion scent-free spf 30, Green People 175 kr.

Kombineret hud
Har du kombineret hud, vil du typisk være fedtet i T-zonen, men tør på kinderne. Derfor er det nødvendigt med forskellige produkter til de to områder. I det fedtede område skal du være særlig opmærksom på at rense huden, mens kinderne skal have tilført fugt.
Sensitive 3-in-1 micellar cleansing water, Nivea 60 kr. // Refreshing cleansing gel, Eucerin 105 kr. // Daily resurfacer, Dermalogica 610 kr. // Concentrated clarifying toner, Suki 249 kr. // Iris extract activating treatment es- sence, Kiehl’s 240 kr. // Serum no. 2 mattifying & repairing, Codage 520 kr. // Honey moisturizer, Mario Badescu 320 kr. // Glamtox night, Rodial 870 kr. // Eye contour care, Neo Stem 380 kr. // Anthelios ac anti- shine spf 30, La Roche-Posay 149 kr.
