Budgetkøb: Denne øjencreme til 109 kroner bør du prøve

Ingen tvivl om at apotekermærket CeraVe nyder godt af sin status som en influencer-favorit på TikTok. Nu er endnu et produkt gået viralt.

Christopher Kane PAP SS 2023London Fashion Week September 2022

Christopher Kane PAP SS 2023London Fashion Week September 2022

© anna stokland

En øjencreme, der ikke alene giver fugt til de sarte øjenomgivelser, men som også virker reparerende og beskyttende på din hudbarriere – og som også mindsker de irriterende mørke rande under øjnene, der kan få dig til at se træt ud, uanset om du fik dine 8 timers søvn. Det seneste hudplejeprodukt til at løbe med en masse opmærksomhed på TikTok er Eye Repair Cream fra CeraVe – og med millioner af views på TikTok må der være noget om hypen.

Øjencremen, der ser ganske beskeden ud udefra, indeholder en fugtgivende cocktail af tre essentielle ceramider samt hyaluronsyre, som tilsammen formår at holde øjenomgivelserne fugtede hele dagen. Huden omkring øjnene er tyndere end andre steder i dit ansigt, hvilket blot bidrager til mørke rande. Og så er der ikke ligeså mange oliekirtler eller kollagen i området, og det stiller krav til din øjencreme, hvis vigtigste formål er at styrke din hudbarriere, holde på fugten og reparere.

Og til blot 109 kroner er der tale om en øjencreme, hvor du i den grad får noget for pengene – og hvor alle kan være med.