Den mest eftertragtede olie til hår og hud

Ifølge internettet er der særligt en forskønnende olie, som folk har kastet deres kærlighed over

© Anna Stokland / Balmain SS17

Olie er et af de skønhedsprodukter, som deler vandene allermest i forhold til tilhængere og modstandere. Nogle elsker olier, og bruger dem til både fugt og rens af ansigtet, hvor andre holder sig langt væk af frygt for tilstoppede porer og fedtet hud. Uanset om du er for eller imod, er en ting dog sikkert: Der findes en olie, som er mere populær end nogensinde.

Psst ... Sådan skal du ikke bruge olier

Her er selvfølgelig tale om den søde og fugtende kokosolie, som både går til hud, hår og mad, og siden 2004 er steget rekordhøjt i efterspørgsel.

Det ses blandt andet på Googles trendoversigt, der viser forskellige søgeords popularitet. Indtaster du coconut oil (kokosolie) i denne funktion, er det tydeligt at se, at søgningen på kokosolie er steget markant fra 2004 og til nu. Ligesom der bare fra 2012 og til i dag er sket en stor stigning i søgningen på kokosolie og på produkter med indhold af den lækre olie.

På grafen fra Goggles trendoversigt ses det tydeligt, at folk over hele verden er vilde med at søge på kokosolie, hvis popularitet er steget eksplosivt de sidste fem år.

På grafen fra Goggles trendoversigt ses det tydeligt, at folk over hele verden er vilde med at søge på kokosolie, hvis popularitet er steget eksplosivt de sidste fem år.

Den store popularitet skyldes formentlig, at mange er vilde med kokosoliens alsidige anvendelsesmuligheder. Kokosolie kan bruges i både madlavningen, som makeupfjerner, sombarberolie i badet, som fugtende kropsolie, i brynene og som en effektiv hovedbunds- og hårkur.

Har du en kokosolie stående ude i køkkenet, er du altså med på tidens mest populære olietrend.