Derfor har du brugt dine vådservietter helt forkert
Selvom de er kendt for at være superlette at bruge, er der en meget forkert måde at bruge vådservietter på, som faktisk kan give uren hud
Hvem elsker ikke vådservietter – især på festival eller efter en våd aften i byen, hvor man ikke orker den helt store renserutine.
Og vådservietter er da også både praktiske at have med i tasken, superhurtige at bruge og ganske nemme at håndtere – troede vi.
Du har garanteret, lige som os, brugt din vådservietter på følgende måde: Du starter i panden, og kører derefter servietten lodret nedover hele ansigtet.
Men denne metode er faktisk helt forkert, fordi din pande, som er en del af T-zonen, er det sted sammen med næsen og hagen, hvor din hud er mest fedtet og bærer af flest akneskabende bakterier.
Ved først at køre din vådserviet ned over T-zonen, og derefter hen over de øvrige dele af dit ansigt, spreder du altså de bakterier, som er grobund for flere urenheder.