Derfor skal du bruge solbeskyttelse året rundt

Selvom det er vinter og overskyet, kan solens skadelige UVA-stråler stadig trænge igennem til din hud. Læs, hvad det betyder for din hud, her

Solbeskyttelse året rundt

[Powerful wrinkle reducing cream spf 30, Kiehl's hos Magasin.dk 390 kr.](http://www.magasin.dk/powerful-wrinkle-reducing-cream-spf30-50-ml./VA03481026-00000001\_061.html {"target":"_blank"})// [Oil-free sunscreen broad spektum spf 30, Murad 320 kr.](http://www.murad.dk/S%C3%B8gning.aspx?ProductID=PROD10571 {"target":"_blank"}) // [Sun face cream spf 30, Rudolph Care 245 kr.](http://rudolphcare.dk/en/webshop/Organic-Sun-Face-Cream-SPF-30 {"target":"_blank"}) // Foto: Anna Stokland / Chloé AW15

Selvom vinteren står på sit højeste, og sneen kun lige er tøet, skal du stadig huske solcremen – især hvis du gerne vil beskytte huden mod de aldrende UVA-stråler.

Mange af os forbinder udelukkende solcreme med sommer og sol, men solens skadelige UV-stråler, især UVA-strålerne, trænger igennem uanset vind og vejr – også når det er overskyet.

Derfor er solbeskyttelse vigtig, især hvis du går op i din huds aldring, da solen er en af hudens største fjender og er med til at sætte hudens aldringsprocesser igang.

Døjer du ligeledes med pigmentpletter i ansigtet, skal disse også beskyttes med solcreme til ansigtet, så de ikke bliver endnu synligere. Eksempelvis er mange danske kvinder plaget af det såkaldte kakaooverskæg, som er mørke pigmentforandringer på overlæben, og vil man gerne holde dem nede, er daglig solbeskyttelse essentielt.

Derfor er det vigtigt at alliere dig med en god dagcreme med solfaktor i, men vil du have den ultimative beskyttelse, så gå efter en lækker solcreme, som bruges hver dag efter fugt og før makeup.

Har du tendens til fedtet og uren hud, så vælg en oliefri variant.

Husk at bruge minimum faktor 30, og tjek gerne, at solcremen beskytter imod både UVA og UVB-stråler, så er du både dækket ind i forhold til de aldrende stråler, UVA, og UVB-strålerne som kan give huden en solforbrænding.

ALT DET DU IKKE VIL GÅ GLIP AF