
Dette produkt til kun 70 kroner er gået viralt på TikTok
TikTok-videoen viser tydeligt produktets effekt på urenheder, og måske har du det allerede derhjemme – på kun fire år har mærket bag opnået kultstatus takket være utallige anbefalinger.
Af — 28. november 2020Antallet af brugere på den online platform TikTok går kun én vej: opad. Det, der startede som et sted med videoer af dansende unge mennesker, er nu en videoplatform, hvor mange forskellige interesser dyrkes, herunder skønhed. Vi har før fortalt om det 15 år gamle og næsten glemte mærke, der på grund af en TikTok-anbefaling pludseligt blev revet ned fra hylderne i USA.
En anbefaling på TikTok kan dermed mærkes på efterspørgslen ude i den virkelige verden, hvilket også er tilfældet med dette produkt til 70 kroner, som netop er gået viralt på TikTok.
Et online hit
På bare 48 timer gik The Ordinarys produkt AHA 30% + BHA 2% peeling solution viralt, efter at TikTok-brugeren Kaelyn White lagde en video op omkring produktets effekt. AHA 30% + BHA 2% peeling solution er, som navnet afslører, et peeling-produkt, der i Kaelyn Whites tilfælde hjalp på hendes urene hud. Det har produktet formentligt gjort ved at peele det øvre hudlag fri af døde og tilstoppende hudceller.
Ifølge Kaelyns video har det haft en markant effekt på hendes urenheder – huden så meget renere og mere ensartet ud efter brug, hvorfor hun netop også i videoen skriver, at hvis man vil have ren hud, så skal man prøve The Ordinarys produkt.