Få sommerklar hud med 4 nemme tricks
Med denne simple guide bliver det lettere end nogensinde at gøre den triste vinterhud lækker og sommerklar igen
Af — 15. maj 2017Sommeren er forhåbentligt snart over os, hvilket betyder solcreme, strand og – og at skulle vise den triste og blege vinterhud frem.
Inden du går i panik og sværger, at du aldrig vil tage sweateren af igen, så læs denne guide til, hvordan du med få enkle trin kan gøre din vinterhud lækker og sommerklar igen.
Med disse fire simple tricks vil dig og din hud blive klar til både strandture, sommersandaler og bare arme.

Fødderne
Indrømmet, vi har ikke skænket vores fødder meget opmærksomhed igennem hele vinteren, hvilket nu gør, at de er præget af hård hud og slidte tånegle.
Kom af med den hårde hud ved at købe en fodcreme, der langsomt og nænsomt peeler din hårde hud af. Inden for kort tid vil du have bløde fodsåler igen, og det eneste du skal gøre er, at påføre en creme hver aften inden sengetid.
Dernæst er det bare med at gå igang med negleremedier og neglelak, og så har du smukke fødder.
Heel & elbow dry skin repair, Exuviance, find pris og nærmeste forhandler på tlf. 33 91 91 48 // Neglebåndskniv, Matas 40 kr. // Neglelak i holiday, Chanel 185 kr. (forhandles hos Magasin)

Hænderne
Dine hænder har hele året været udsat for vind og vejr, og det er derfor tid til at give dem lidt opmærksomhed. Prøv eksempelvis at lave en scrub af honning og sukker, som du gnider godt rundt på hænderne, skyller af og afslutter med en god håndcreme.
Açai hand cream, Rudolph Care 245 kr. // Neglelak i selene, Tromborg 140 kr.

Overarmene
Huden bag på overarmene kan nogle gange se ru og prikket ud, hvilket kommer sig af, at hudens døde hudceller ikke er blevet eksfolieret væk, og derfor har de ophobet sig i hårsækkenene, som derfor giver huden denne ru overflade.
Vil du gerne have pæn hud igen, så prøv dette simple trick:
Tag lidt yoghurt eller cremefraiche, og påfør det på hudens problemområder med en vaskeklud.
Mælkesyrebakterierne i yoghurten vil hjælpe til at nedbryde og fjerne bulerne på huden, og vaskekluden vil blidt eksfoliere huden, så du kommer af med de døde hudceller.
Lad yoghurten sidde i ti minutter, inden du vasker den af igen. Afslut med en god creme eller kropsolie.
Vaskeklud, Kronborg hos Jysk.dk 20 kr. for 3 styk // Perle de coco body oil, & Other Stories 125 kr.

Giv hele kroppen glød
I stedet for straks at kaste dig ud i solens kulørgivende, men skadelige stråler, så påfør i stedet en lækker snydefarve.
Vil du gerne sikre dig et perfekt resultat, så prøv en spraytan, der med garanti vil få dig til at se og føle dig sommerklar.
Vil du hellere selv stå for at påføre farven, så eksfoliér hele kroppen godt, inden du lægger selvbruner på. Husk at fordele farven jævnt på hele kroppen og brug mindre farve på knæ, albuer og ankler, og afslut altid med at vaske dine hænder grundigt.
Det en god idé at fugte huden de efterfølgende dage, fordi det vil holde på farven og give dig en endnu lækrere glød.
Bronzing mousse face & body, James Read hos Magasin.dk 195 kr.
