Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Skuespillerinden Jessica Alba får hjælp af Ole Henriksen til at blive endnu skønnere. © Scanpix

Hollywoods skønhedshemmeligheder

Se, hvilken skønhedsbehandling Jessica Alba får før Oscar-uddelingen, og hvordan du får smuk hud som Dita Von Teese

Få glød Jessica Alba

Costumes skønhedsredaktør, Liv Winther, har talt med tre af de førende skønhedseksperter i Hollywood og fået dem til at fortælle om de seneste skønhedshemmeligheder i Hollywood. Ole Henriksen: Få glød som Jessica Alba og Charlize Theron
Hollywoods skønhedsguru Ole Henriksen får besøg af mange kendisser i ugerne op til Oscar-uddelingen.
”De fire uger op Oscar-uddelingen er helt sikkert den travleste periode om året i mit spa. Stjernerne Katy Perry, Charlize Theron, Mark Wahlberg, Lisa Kudrow, Ellen DeGeneres, Hugh Jackman, Renée Zellweger, Paris Hilton, Jessica Alba, January Jones og Daniel Craig bestiller tid til ansigts- og kropsbehandlinger for at få den berømte Hollywood-glow,” siger Ole Henriksen.

“Den hurtigste måde at skabe glød i huden er ved at bruge en scrub, så døde hudceller fjernes, og huden bliver mere levende. Prøv min Rub n' buff salt scrub, der med sine aromatiske olier øger blodcirkulationen og renser huden, så den bliver blød og frisk.”

Rub n' buff salt scrub fra Ole Henriksen til 585 kr.**It doesn't come easy..**
“Stjernerne elsker at dele deres hemmeligheder med os, når de får behandlinger på vores spa på Sunset Boulevard. Der er en hyggelig afslappet stemning, og stjernerne ved, at vi ikke sladrer om private anliggender. Men når vi taler om kost og træningstips, så er der frit spil, og det er her, stjernerne sætter ind med alt deres energi. Op til de store awardshows lever de fleste efter en superstrikt diæt uden sukker og fast-food. Og resultatet ses ikke bare på kroppen, men også på huden, der bliver levende og fast,” siger Ole Henriksen.

”Dagen inden et stort show råder jeg altid stjernerne til at drikke masser af vand og undgå at indtage mad med højt saltindhold, da det kan få huden - særligt under øjnene - til at hæve.”

Få smuk hud som Dita Von Teese

Macs Hollywoodekspert: Få smuk hud som Dita Von Teese
Den karismatiske Gregory Arlt er Macs førende Hollywood-ekspert. Han er manden bag Dita Von Teese og Christina Hendricks fra Mad Mens makeup. Da han besøgte Danmark under et Mac-pressemøde på Nimb i København, var den røde løber rullet ud, og jeg fik masser af tips med hjem. ”De fleste kendissers motto er: 'I just want to look pretty',” siger Gregory Arlt.
”Derfor ser vi de samme klassiske skønhedslooks år efter år. Men det er huden, som er mest i fokus på den røde løber, da huden afslører vores indre sundhed og dermed skuespillerens overskud og succes. For en glødende makeup kan du blande et par dråber Care blend essentiels oil fra Mac i din foundation. Hvis din hud er lidt fedtet, kan du lægge et fint lag foundation uden olie i hele ansigtet. Bland derefter et par dråber olie i resten, og læg den på dine kindben, øjenbrynsben og tindinger. Undgå T-zonen helt, hvis din hud har tendens til at fedte,” siger Gregory Arlt fra Mac.

Care blend essentiels oil fra Mac til 170 kr.

Få katteøjne og klare læber som January Jones

Jane Iredale: Få koralfarvede læber som Mad Men-stjernen January Jones
“Jeg er meget begejstret for to Hollywood-tendenser denne sæson. Den ene er retro-katteøjne lavet med flydende eyeliner. Den anden er lyse, klare og koralfarvede læber. Farven er en typisk sommerfarve, så det er lidt overraskende at bruge den om vinteren, men netop det elsker jeg. Vores nyeste Lip fixation i farven devotion er den helt rette farve for denne trend. Og jeg vil sværge på, at det er den nuance, January Jones bærer hver gang, jeg ser hende på skærmen i Mad Men,” siger Jane Iredale.

Lip fixation i devotion fra Jane Iredale til 250 kr. og Liquid eyeliner i sort fra Jane Iredale til 195 kr.Se flere filmstjerne-hemmeligheder i det nye nummer af Costume, der udkommer torsdag 18. november.

Mere om Hudpleje? Få Costumes nyhedsbrev