Husker du dette vigtige produkt i din hudplejerutine?

Den gængse fortælling lyder, at en hudplejerutine bør bestå af rens, serum og creme. Men hvis du vil give din hud de allerbedste forudsætninger for at forblive velplejet, mangler der et produkt på badeværelseshylden – nemlig den ofte oversete, men effektive øjencreme.

Origins
© PR

Du har sikkert før hørt, at en hudplejerutine bør indeholde tre steps. Først skal huden renses for snavs, makeup og fedt, derefter er det tid til det aktive serum, som tilføjer målrettede ingredienser til din hudplejerutine. Til sidst forsegles alle de gavnlige stoffer med en beskyttende og plejende dag- eller natcreme.

Der er ingen tvivl om, at du er godt på vej, hvis du har styr på de tre grundlæggende steps i plejerutinen. Særligt hvis du har prøvet dig frem og fundet de perfekte produkter, som tilføjer ingredienser, huden har brug for. Men selvom rens, serum og creme udgør en god base for hudplejen, er der et produkt, der glimrer ved sit fravær: øjencremen.

Men hvorfor er øjencremen så vigtig, spørger du måske? I denne artikel giver vi dig tre af de vigtigste grunde til at indføre øjencremen i din rutine.

Øjenomgivelserne er et af de første steder, aldringstegn bliver synlige

En af de helt centrale argumenter for øjencremen, som ofte fremhæves blandt hudplejeeksperter, er, at huden i øjenområdet er meget fin og tynd og derfor tilbøjelig til at afsløre aldringstegn.

Med en plejende øjencreme som Origins Plantscription Eye Cream sørger du for at holde øjenområdet velplejet og fugtet. Med cremens indhold af indkapslet retinol, peptider og anogeissus får du en aktiv anti-age cocktail, der går til kamp mod fine linjer og kragetæer og sørger for at give masser af fylde til huden.

Plantscription Eye Cream

Origins Plantscription Wrinkle Correction Eye Cream revitaliserer huden, plejer den og booster cellefornyelsen. Læs mere, og find den på linket her.

© PR

Hvad er indkapslet retinol – og hvordan virker det?

Har du aldrig hørt om indkapslet retinol før, er du sandsynligvis ikke alene, for den særlige teknologi er en ret ny og avanceret hudplejeingrediens. Indkapslet retinol er kort sagt en effektiv ingrediens, som trænger dybt ned i hudens lag. Den kommer af A-vitamin, som grundet sine cellefornyende, kollagenboostende og udjævnende effekter er en ultrapopulær ingrediens i anti-age hudpleje.

Hvor almindelig retinol er et A-vitamin i fri form, er indkapslet retinol ’pakket ind’. Det gør, at den aktive ingrediens kan trænge længere ned i hudens lag og virke i dybden. Origins’ indkapslede retinol trænger således ned i huden og frigiver retinol-molekylerne gradvist over 24 timer*. Almindelig retinol kan give bivirkninger på særligt de mere sensitive hudtyper, men her er indkapslet retinol langt mildere – med samme effekt.

  • Ifølge reagensglastest af Origins Plantscription Eye Cream.*

Den tynde hud om øjnene udsættes for mange udfordringer i hverdagen

Huden i øjenområdet er tynd, og den kan nemt afsløre, om du har fået sovet nok, drukket nok vand og husket hudplejen. Salte tårer, bidende blæst, concealer til de mørke rande og mascara, der smitter af, er alle udefrakommende faktorer, som huden om øjnene bliver konfronteret med i dagligdagen. Derfor er det rigtig vigtigt at give øjenomgivelserne masser af pleje og beskyttelse, der værner mod alle de udfordringer, som den sarte hud møder.

Plantscription fra Origins indeholder nærende solsikkeolie og fugtgivende squalane foruden peptider, som booster hudens kollagenproduktion og dermed virker regenererende.

Hvornår bør man begynde med anti-age?

Allerede fra cirka 25-årsalderen begynder den naturlige produktion af elastin og kollagen i huden at dale – og dermed indledes ældningsprocessen, som med tiden vil skabe rynker og linjer. Derfor er det en god idé at begynde med anti-age ingredienserne allerede her.

Origins Plantscription-serien består ud over øjencreme af en række sera samt dag- og natcremer med anti-age effekt, som du med fordel kan kombinere for så synlige resultater som muligt. Start med at påføre Plantscription Multi-Powered Youth Serum, som med 15 forskellige anti-age ingredienser regenererer huden, inden du påfører din øjencreme. Slut af med seriens Power Anti-Ageing Cream SPF25, som hydrerer og beskytter huden – ikke mindst mod solens UV-stråler.

Plantscription Origins

Du får de bedste resultater, hvis du bruger den komplette Plantscription-serie fra Origins. Find alle produkterne her.

© PR

Øjenområdet har i særlig grad brug for pleje

Vi har allerede etableret, at huden i øjenområdet er tynd og sart, at den udsættes for mange udfordringer i det daglige liv, samt at det er her, aldringstegn typisk viser sig først. Summen af det hele er, at øjenområdet har brug for ekstra pleje, både i form af fugtgivende, beskyttende og beroligende ingredienser – og selvfølgelig aktiv anti-age, som holder huden velplejet og sund.

Med Plantscription Wrinkle Correction Eye Cream får du det hele i ét produkt. Beskyttende og beroligende ingredienser, masser af fugt og desuden nogle af de mest avancerede anti-age teknologier på markedet.

Sådan gør du:
Brug øjencremen i din rutine efter rens og serum, men før ansigtscreme. Du skal blot bruge en lille mængde creme på størrelse med en knivspids salt, da cremen er ganske drøj i brug. Dup creme under øjnene, på øjenlåg og træk den på mod brynet. Lad øjencremen trænge ind, inden du påfører din ansigtscreme.

Har din hud det med at reagere på aktive ingredienser, kan du starte med at bruge øjencremen tre gange ugentligt i din aftenrutine og herfra opbygge din tolerance til to gange dagligt. Husk altid at bruge solbeskyttelse sammen med din øjencreme – men hvis du bruger Plantscription Power Anti-Ageing Cream SPF25 er du allerede dækket ind på dén front.