Hypet hudplejemærke kommer endelig til Danmark

Vi er mange, der har gået og sukket efter mærket i årevis, og nu kan du endelig selv prøve produkterne, som har massevis af anbefalinger fra tilfredse kunder.

drunk-elephant-hudpleje
© Anna Stokland

I Danmark har vi heldigvis fået flere og flere eftertragtede skønhedsmærker til landet som for eksempel Morphe, The Ordinary og ikke mindst længe ventede Glossier. Og nu kommer der endnu et mærke til: Et mærke, som i årevis er blevet fremhævet i udlandet af begejstrede fans, og som vi nu endelig kan få fingrene i herhjemme.

Drunk Elephant

Har du fulgt bare en anelse med i skønhedsverdenen gennem de seneste år, er du formentligt stødt på mærket Drunk Elephant, som gang på gang fremhæves i udenlandske medier og på platforme som Instagram og TikTok. Mærket blev grundlagt i 2013 af Tiffany Masterson, som siden tilblivelsen af Drunk Elephant kun har oplevet en voksende succes med mærket, der udsprang af Tiffanys eget behov for produkter til sensitiv hud.

Hun manglede milde produkter, der ikke ville irritere huden, og derfor er alle Drunk Elephants produkter uden parfume, ligesom silikone og sulfater er bandlyst i forsøget på at lave hudpleje, som kan bruges til den sensitive hud. Samtidigt er de lavet med en pH-værdi, der passer til huden, så hudbarrieren også styrkes, da en svækket barriere ofte er det, som er med til at give en endnu mere sensitiv hud.

Group-3-USAUSCH-only

Oftest er det produkterne Virgin Marula Luxury Face Oil, B-Hydra Intensive Hydration Serum og deres rens Beste no. 9 jelly cleanser, der fremhæves som nogle af de mest populære.

Succesen er primært kommet fra tilfredse kunder, der har givet anbefalingen om de milde produkter videre, ligesom at de fik ekstremt mange positive tilkendegivesler på det udenlandske forum Makeupalley.com, hvor brugere frit kan anmelde skønhedsprodukter. Det var den positive feedback, der har ført Drunk Elephant til, hvor de er i dag, med en popularitet, der kan sammenlignes med andre fremadstormende brands som The Ordinary og Glossier.

Drunk Elephant er endelig er landet på hylderne hos Sephora, der som det eneste sted i landet forhandler mærket, til priser fra 129 til 1.079 kroner – så der er rig mulighed for selv at prøve alle favoritterne af.