Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Bryn © Anna stokland

Ifølge makeupeksperten er denne olie vejen til smukke bryn

Kvinden bag det verdenskendte makeupbrand Huda Beauty er kendt for sine markante bryn, som hun hver dag smører med denne naturlige og prisvenlige ingrediens.

Hos makeupfanatikere har Huda Beauty længe været et brandvarmt navn, da det på globalt plan er et af de hurtigst voksende brands med over 47 millioner følgere på Instagram.

Kvinden bag Huda Beauty er Huda Kattan, der grundlagde Huda Beauty for otte år siden. Makeupmærket er i dag kendt for dragende highlighter-paletter, dækkende foundations og nu også brynprodukter med en helt ny lancering ved navn Bomb brows. I den forbindelse har Huda Kattan delt sine bedste bryn-tip med mediet Byrdie, og her indgår en prisvenlig og 100 procent naturlig ingrediens.

Naturlig smørelse til brynene

Er du ikke bekendt med Huda Beauty, kan vi afsløre, at det ikke er økologi, som præger indeholdet i produkterne, men på trods af Huda Kattans forkærlighed for konventionel makeup, er det alligevel et naturligt produkt, som hun selv foretrækker at smøre brynene med, når de skal styrkes og plejes:

“Jeg er en stor fan af kokosolie og at bruge naturlige ingredienser på brynenes hårsække. Det er meget bedre end at bruge kemikalier. Jeg laver ofte en blanding af ricinusolie og kokosolie, og jeg elsker at bruge dem på mine bryn så ofte som muligt. Jeg bruger olieblandingen på mine bryn, som det første om morgenen, og som det sidste om aftenen," fortæller Huda Kattan om sine daglige brynrutiner til Byrdie.com.

Ricinusolie også kendt som castorolie, der længe har været i skønhedsbranchens søgelys for sin påståede evne til at kunne øge og styrke hårvækst på bryn, øjenvipper og håret på hovedet. Gør du det til en vane at smøre dagligt med ricinusolie som Huda Kattan, skulle du gerne se og mærke en effekt efter en til to måneder.

Mere om Hudpleje? Få Costumes nyhedsbrev