Ny ingrediens er 2020's store skønhedshit til hår og hud

Årets mest ombejlede olie består af én enkelt naturlig ingrediens, som faktisk vokser i de fleste danske haver og skove

hindbærkerneolie økologisk olie til hud og hår
© Ny ingrediens er 2020's store skønhedshit til hår og hud

Acai, argan og troldnød. Ofte består din skønhedspleje af ingredienser med sjældne navne og mindst lige så eksotisk oprindelse. Det gør sig dog ikke gældende for årets mest efterspurgte ingrediens, der er så almindelig og tilgængelig, at mange har den voksende i egen have.

Hypet hindbær

Hindbærkerneolie er det nye hit i skønhedsverdenen, da det søde bærs kerner i presset form skulle byde på essentielle fedtsyrer, linolsyre, oliesyre samt A- og E-vitamin, hvilket alle er med til at fugte huden og styrke dens barriere. Men den største grund til hindbærkerneolies store popularitet er, at det er den olie, der har det højeste indhold af antioxidanter. Dermed vil et lag hindbærkerneolie under solcremen give endnu mere beskyttelse imod solens stærke stråler, da smørbare antioxidanter kan hjælpe til at mindske effekten af de skadelige frie radikaler, der opstår i kontakt med solens stråler. Når vi smører med antioxidanter, menes det, at de frie radikaler vil sætte sig på antioxidanterne i stedet for på hudens celler, hvor de ellers ville lave en masse ravage i form af for tidlig aldring og pigmentpletter. Har du problemer med tørt hår eller en kløende hovedbund, kan du også smøre med olien, som fugter og lindrer.

Derfor hører vi først om hindbærkerneolie nu

Når nu hindbær er så udbredte på vores breddegrader, kan man undre sig over, hvorfor hindbærkerneolie først er begyndt at komme frem i år. Det skyldes, at man indtil for et par år siden ikke har haft teknologien til at udvinde olien fra de meget små hindbærkerner. Det er heldigvis muligt nu, og vil du forkæle huden med 2020’s ombejlede olie, kan du blandt andet finde en økologisk og prisvenlig variant hos det det nye danske mærke Naturligolie.