Perfekt dagcreme gemmer sig i underspillet krukke

Costumes skønhedsredaktør er blevet fan af Créme paradoxe fra Beauté Pacifique

Créme paradoxe fra Beauté pacifique til 439 kr.

Créme paradoxe fra Beauté pacifique til 439 kr.

Det er utroligt, hvor meget emballage betyder, og jeg er ret sikker på, at meget godt går min næse forbi, fordi emballagen ikke fanger mit øje. Et godt eksempel er Beauté Pacifiques Créme paradoxe, som jeg skrev om sidste år på grund af deres nytænkende brug af resveratrol (på det tidspunkt var resveratrol anti-aging-kosttilskud nummer et). Jeg prøvede cremen en enkelt gang og gik derefter tilbage til min normale dagcreme - og Creme paradoxe gik i glemmebogen.

Men heldigvis faldt jeg for nyligt over cremen igen. Og det var godt, for det er en rigtig god creme. Perfekt dagcreme til hud fra 30 år og op. Den fungerer godt i samspil med flydende foundations, og min hud er stadig fugtig, ikke fedtet, når jeg kommer hjem fra en lang arbejdsdag.