Så let kan du selv massere dig til fyldigere læber

Se her, hvordan du udfører massagen, som skulle virke på fine linjer om munden og gøre læberne mere fyldige og fugtmættede.

Balmain PAP FW 2022Paris Fashion Week February 2022

Balmain PAP FW 2022Paris Fashion Week February 2022

© Anna Stokland

Lækre, bløde læber. Uanset formen på eller volumen af dine læber, kan de fleste nok blive enige om, at et par fugtmættede læber føles meget rarere, end når læberne modsat er tørre og sprukne.

Er læberne godt fugtmættede, vil de samtidigt også syne mere fyldige, fordi læbernes tynde hud hurtigt bliver en anelse indsunken, når de mangler fugt. Der er derfor god grund til at bruge et par ekstra minutter om dagen på at give læberne god pleje. Både med masser af fugt, men også med lidt ekstra opmærksomhed i form af denne læbemassage.

Læberutine for smukkere læber

I forbindelse med, at det svenske mærke L:A Bruket netop har lanceret både en scrub og en fugtende kur til læberne, var skønhedsredaktør Marie Alkestrup for nyligt inviteret til et pressemøde for at bliver klogere på læberne – og særligt på den pleje, som gør en forskel for fylden. Hos L:A Bruket tror man nemlig på, at læberne skal have lige så meget opmærksomhed som huden i resten af ansigtet. Derfor har man udviklet en særligt plejende massage, som du nemt selv kan lave derhjemme enten morgen eller aften. Skønhedsredaktøren har selv prøvet massagen, som nu er en del af hendes rutiner, fordi den rent faktisk giver pænere læber, som også ser mere lyserøde og fyldige ud bagefter, da der bliver sat gang i blodcirkulationen undervejs.

Vil du selv prøve, så se med nedenfor, hvor L:A Brukets marketing- og kommunikationsmanager Claire Dupoirier Le Brusq viser, hvordan du selv kan massere dig til velplejede, fyldigere og smukkere læber på bare ét minut.

Husk at bruge en god læbekur eller pomade, inden du masserer læberne, så den fine læbehud er blød og smidig, når du skal arbejde med den. Denne massage er desuden perfekt at udføre lige inden en festlig aften eller en date, hvor du ønsker, at læberne skal se ekstra indbydende ud.