
Sådan reducerer du porer med silke
Den seneste tendens fra K-beauty er et perfekt (og prisvenligt) match til den sarte skandinaviske hud
Af — 27. maj 2018Silke har altid været et dyrebart materiale, som både syner og føles luksuriøst. Derfor har silke også gjort sit indtog i skønhedens verden, hvor flere vælger at udskifte det slidte bomuldssengetøj med silkebetræk, fordi det lækre materiale ikke suger fugt fra huden i løbet af natten.
I Asien er de også begejstrede for silke, hvor den seneste tendens indenfor K-beauty er centreret omkring det luksuriøse materiale, der skulle være en af årsagerne bag deres smukke hud med minimale porer.
Flere og flere asiatiske kvinder er nemlig begyndt at rense huden med silkepupper spundet af silkeorme. Det lyder måske bizart, men skulle give en smuk og ensartet hudoverflade.