© Marie Alkestrup

Sensitiv hud? Skønhedsredaktørens svarer på læsernes spørgsmål

Kan man rense huden på en skånsom måde? Og hvad skyldes rødme om munden? Vi har her samlet op på nogle af de spørgsmål, I læsere stillede på Instagram til skønhedsredaktør Marie Alkestrup om pleje af sensitiv hud.

Det kan være svært at finde ud af, hvorfor din hud reagerer, som den gør, og hvordan du passer bedst muligt på den, hvis den er særligt sensitiv. Derfor sad Costumes skønhedsredaktør Marie Alkestrup klar på Instagram til at svare på jeres spørgsmål om pleje af sart hud – og her kan I læse en opsamling på nogle af de spørgsmål, der gik igen.

Er det især huden i dit ansigt, der føles sensitiv, så smør med en mild solcreme lavet særligt til den udsatte ansigtshud, så du passer bedst muligt på den i de skadelige stråler.

Hvis jeg oplever fedtet og uren hud som 25-årig, hvad skal jeg så gå efter af produkter?

Mange oplever, at urenhederne først kommer i midt-tyverne, hvilket ofte bliver kaldt voksenakne. I det tilfælde bør du altid være grundig med at huske at bruge rens morgen og aften, så dagens skidt, produkt-rester og sved ikke tilstopper dine porer yderligere.

Derudover bør du undgå rens med skrappe, udtørrende produkter, da det kan give mere ubalance i hudens talgproduktion, hvilke fører til en mere olieret hud. Smør gerne med produkter med A-vitamin, hvilket både kan hjælpe med at mindste porer og minimere de første, begyndende linjer i ansigtet.

Makeup kan også tilstoppe din hud, så prøv at skifte din foundation ud med et plejende serum i stedet. Det grønne skær i Clarins Calm-Essentiel Redness Corrective Gel dæmper ikke bare rødmen, men også de røde urenheder. Gå efter med en concealer, og dæk urenhederne enkeltvis. På den måde er det kun få områder af din hud, som er dækket af makeup.

Vil du have flere brugbare råd til pleje af blandt andet sensitiv hud, kan du på IGTV se vores serie á tre afsnit i samarbejde med Clarins med Marie Alkestrup, der giver en masse tips til din hudpleje.